Annonce
Danmark

Hækkerup: Derfor skal der flere politistationer i provinsen

Socialdemokratiet gik til valg på at åbne tyve nye politistationer i provinsen. Det bliver justitsminister Nick Hækkerups opgave at få dem med i det kommende politiforlig.

- Hvorfor skal vi have tyve nye politistationer i provinsen, Nick Hækkerup?

- Fordi borgernes oplevelse af tryghed hænger sammen med, at der er politi tilstede i gadebilledet.

- Har borgerne grund til at opleve en mindre grad af tryghed nu?

- Det kan de have, når de oplever, at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til domfældelse tager for lang tid. Det er min ambition, at det bliver bedre.

- I det store og hele er kriminaliteten faldende - burde det ikke give mere tryghed?

- Det er rigtigt, at den generation, der vokser op nu, er den mest lovlydige nogensinde, men der nogle ting, der alligevel presser systemet. Terrorbekæmpelse, bomber i København, personbeskyttelse under folketingsvalget osv. Paludan var for eksempel en dyr herre.

- Men når kriminaliteten falder, og det i stedet handler om en oplevelse af tryghed, er det så en god ide at bruge pengene på oprette flere politistationer?

- Ja, dels på grund af oplevelsen, og dels fordi der er områder, hvor der er relativt store problemer, som bedre kan løses, hvis politiet er tilstede lokalt. Og så tror jeg fundamentalt på værdien af et politi, som folk oplever som nærværende.

- Når man laver politik på folks oplevelse og ikke på fakta og faglighed, er vi så ikke ude i det, der bliver kaldt symbolpolitik?

- Det ville det være, hvis fokus ikke var at få styr på straffesagskæden, hvor vi skal bringe sagsbehandlingen ned. Der skal ikke bruges penge på symbolpolitik. Men efter min opfattelse hænger tryghed og nærhed sammen. Opgaven for en justitsminister er, at vi føler os trygge.

- Hvis vi lader være med at kalde det symbolpolitik, handler det så først og fremmest om at signalere, at man har øje for befolkningen uden for de store byer?

- Det er en vigtig dagsorden for regeringen, at vi har et Danmark, der ikke knækker over. Men jeg synes ikke det er symbolpolitik, fordi det en en grundlæggende opfattelse hos mig, at det kan være med til at bringe sagsbehandlingstiderne ned med flere politistationer.

- Hvorfor bliver en sags samlede tid i systemet kortere, fordi der kommer flere politistationer på landet?

- Hvis der er flere politifolk derude, må vi tro, at tiden der går fra, at der bliver foretaget en anmeldelse, til der bliver truffet en beslutning om sigtelse, er kortere. Det vil give flere folk til at modtage anmeldelser og til at behandle den.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce