Annonce
Danmark

Hækkerup: God smittekontrol giver plads til rejser

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger, at der er gode nyheder for ødegårdsejere i Sverige. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Et flertal i Folketinget er enig om at lempe rejserestriktioner. Det giver håb for turister til sommer.

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om at lempe for rejserestriktioner ind og ud af Danmark i faser frem mod sommer. Det er muligt, fordi smitten med covid-19 ikke er så udbredt.

Det fortæller justitsminister Nick Hækkerup (S) tirsdag aften, hvor aftalen er indgået.

- Det går rigtigt godt i Danmark. Vi er et godt sted, hvor smitten er under kontrol. Men på den anden side ser vi mange lande i Europa, hvor det ikke går så godt. Så kan vi ikke åbne lige med det samme.

- Derfor har vi lavet en aftale, hvor vi i faser åbner for rejser. Selvfølgeligt under den forudsætning, at smitten tillader det, siger justitsministeren.

Regeringen har flere gange påtalt det faktum, at smitten er høj i andre lande end Danmark samt at mutationer af covid-19 florerer. Derfor er der en risiko ved at lade udlændinge komme til Danmark.

Nick Hækkerup siger, at der er taget højde for den risiko i planen.

- Vi håndterer den risiko ved at sige, at hvis du er færdigvaccineret, så er risikoen meget lille. Derfor vil man fra 1. maj kunne rejse ind og ud af Danmark, hvis man er vaccineret.

- Vi siger dog også, at fra 14. maj og frem, der vil man kunne rejse til og fra lande, selv om man ikke er vaccineret. Men kun fra lande, hvor incidensen ikke er så høj. Så vi prøvet at åbne på en måde, hvor smitten ikke løber fra os, siger Nick Hækkerup.

Adspurgt om, hvordan man kan være sikker på, at tilrejsende turister er vaccineret, siger ministeren:

- Vi bruger første fase fra 21. april til 1. maj på at få styr på nogle af de her ting. Eksempelvis hvordan vi kontrollerer, at folks vaccineseddel er korrekt, hvad gør vi med børn, der skal med ind i landet, men ikke er vaccinere og så videre.

Aftalen indebærer også godt nyt til de danskere, der har sommerhus i Sverige eller Norge. Her vil kravet om at gå i isolation efter besøg bliver fjernet 21. april.

- Så der er gode nyheder for dem, der har en ødegård i Sverige, siger Nick Hækkerup.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Danmark For abonnenter

Langtfra alle børn bliver hørt i egne sager

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma

Annonce