Annonce
Varde

Hæren i Oksbøl mangler mandskab til at betjene militærgrej for milliarder

Oberst Torben Dixen Møller mangler 100 medarbejdere, når han og Danske Artilleriregiment går ind i det nye år. Foto: Henrik Reintoft

Danske Artilleriregiment i Oksbøl, der de kommende år får nyt materiel for godt 1,1 milliarder kroner, vil den 1. januar mangle 100 medarbejdere i forhold til normeringen

Oksbøl: Oksbøl Kaserne er en af de helt store vindere ved Forsvarsforliget for 2018-2023. Danske Artilleriregiment genopstår på fundamentet af Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, der nedlægges. Til og med udgangen af 2023 vokser Danske Artilleriregiment fra 500 normerede stillinger til 650.

Men Hærens rygrad i form af haubitser og tung morter er nu noget sammensunken. For der er ikke mandskab nok til at betjene de nye haubitser, Caesar, og pansrede mandskabsvogne, Piranha 5, som Danske Artilleriregiment modtager de næste to-tre år. Militærgrej for godt 1,1 milliarder kroner.

- Vi har en konstant mangel på 100 mand og starter op med en bemanding på 81 procent. Oksbøl Kaserne har den laveste bemanding i Hæren, når vi starter ud den 1. januar. Den bedste bemanding har du på Sjælland, siger oberst Torben Dixen Møller og chef for Danske Artilleriregiment.

Konsekvensen på kort sigt er, at Danske Artilleriregiment må nedprioritere en række opgaver. På lang sigt kan manglen på mandskab betyde, artilleriet ikke kan levere varen.

Annonce

Vi har en konstant mangel på 100 mand og starter op med en bemanding på 81 procent. Oksbøl Kaserne har den laveste bemanding i Hæren, når vi starter ud den 1. januar.

Oberst Torben Dixen Møller, Danske Artilleriregiment

Materiel på vej

Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne modtager de kommende år 50 nye Piranha 5, ligesom der som minimum kommer 15 haubitser fra franske Nexter. Formentlig bestiller Forsvaret seks haubitser mere. Den samlede investering til nye haubitser og pansrede mandskabsvogne til Danske Artilleriregiment beløber sig til minimum 1,1 milliard kroner.Danske Artilleriregiment genetableres den 1. januar og er normeret til 500 mand. Der er dog kun 400 mand. I 2023 skal Danske Artilleriregiment op på 650 mand.

Forvaret har bestilt 309 Piranha 5 til en samlet værdi af 4,5 milliarder kroner. De 50 skal til Danske Artilleriregiment, hvoraf de 15 monteres med en tung moter. Arkivfoto: John Randeris

Blevet værre

Manglen på mandskab i Oksbøl er kronisk og er blevet værre. For to år siden var mandskabsmanglen på ti procent. At det er gået så galt, er der flere forklaringer på. Men en af de mest væsentlige årsager er, at de nuværende haubitser M-109 er fra 1965 og i knap 20 år burde have været skrottet.

På en god dag har de en haubits, der kan køre selv. Og kun tre der kan skyde. Samtidig blev artilleriet efter 330 år nedlagt som selvstændig regiment i 2014, hvorfor der ikke var megen fremtid i at søge til artilleriet.

Men Torben Dixen Møller håber og forventer, at han kan trække soldaterne til Oksbøl, når regimentet genopstår, og når artilleriet om få år har noget af det ypperste grej i verden.

- Det eneste, der er tilbage, er soldaten med sin udrustning og sit gevær. Resten bliver skiftet, siger Torben Dixen Møller.

Store byer

Men moderne udstyr og en toptrimmet organisation er ikke nok, da Oksbøl Kaserne qua sin beliggenhed i det vestjyske har sine udfordringer.

- Det er ingen hemmelighed, at de unge mennesker er centreret i de store byer, siger Torben Dixen Møller.

Men han og resten af staben glæder sig til at smøge ærmerne op. For nu har de noget at sælge.

- Min største opgave er at rekruttere og fastholde personellet. Det er og bliver den største udfordring, siger Torben Dixen Møller.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce