Annonce
Varde

Hærens Sergentskole er renset – der er ikke foregået noget ulovligt

Oberstløjtnant Peter Nielsen, chef for Hærens Sergentskole på Varde Kaserne, er lettet over, at Forsvarets Auditørkorps ikke har fundet noget at komme efter på Hærens Sergentskole. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Den 3. oktober sidste år fik Hærens Sergentskole på Varde Kaserne strakspåbud på grund af mobning af to kvindelige medarbejdere. Nu slår Forsvarets Auditørkorps fast, at der var ikke noget at komme efter.
Annonce

Varde: To civilt ansatte kvinder på Hærens Sergentskole i Varde havde det, ifølge en rapport fra Arbejdstilsynet i oktober sidste år, så skidt, at skolen fik strakspåbud om at sætte ind overfor forholdene.

Den ene kunne ikke sove om natten og havde ondt i maven, den anden brød hulkende sammen ved samtalen med Arbejdstilsynet.

Sagen kort

  • 3. oktober udstedte Arbejdstilsynet strakstilbud til Hærens Sergentskole på Varde Kaserne. Påbuddet omfattede seks ansatte i skolesektionen og skolens ledelse.
  • De civilt ansatte oplevede ifølge Arbejdstilsynets rapport blandt andet, at de militært ansatte mobbede dem. Især en person fra skolesektionen havde ifølge Arbejdstilsynet spillet de civilt ansatte ud imod hinanden og bagtalt dem overfor andre kolleger. Vedkommende blev i rapporten omtalt som manipulerende, nedladende og hård – og derfor skulle flere ansatte være rejst fra skolesektionen.
  • Forsvaret satte sit auditørkorps til at undersøge forholdene på sergentskolen og i særdeleshed i skolesektionen. Konklusionen lyder nu, efter et halvt års efterforskning, at auditøren ”finder ikke, at der foreligger strafbare forhold i sagen, som skal efterfølges. Auditøren finder heller ikke, at der foreligger mildere disciplinære forhold, som skolen selv bør overveje konsekvenser af."

Forsvaret tager den slags alvorligt, så auditørkorpset tog selv initiativ til at kulegrave sergentskolens skolesektions leder for at konstatere, om der var tale om pligtforsømmelse.

Annonce

Efterforskning indstillet

Nu har Forsvarsministeriets Auditørkorps så indstillet efterforskningen.


Det, jeg noterer mig, er, at de både siger, der ikke er foretaget noget ulovligt, men heller ikke, at der er sket nogle mildere ting, der var forkerte. Nogle gange kan de overgive sagen til en disciplinarchef, det ville så være mig, til at finde en mildere sanktion, men det har de ikke gjort

Peter Nielsen, oberstløjtnant, talsmand for Hærens Sergentskole


- Det, jeg noterer mig, er, at de både siger, der ikke er foretaget noget ulovligt, men heller ikke, at der er sket nogle mildere ting, der var forkerte. Nogle gange kan de overgive sagen til en disciplinarchef, det ville så være mig, til at finde en mildere sanktion, men det har de ikke gjort, siger chefen for Hærens Sergentskole, oberstløjtnant Peter Nielsen.

Betyder det, at der ikke foregået noget forkert?

- Ja, der er ikke foregået noget ulovligt. Ikke noget straffemæssigt eller disciplinarmæssigt forkert.

Annonce

Ingen skal blive syge

Er der så ikke foregået noget forkert?

- Det er jo et godt spørgsmål. Jeg kan konstatere, at to medarbejdere meldte sig syge, og vi har Arbejdstilsynets rapport liggende. Så der var i hvert fald nogen, der syntes, at noget var forkert, og sådan skal det heller ikke være. Ingen skal blive syge af at arbejde på Hærens Sergentskole.

Hvor er de to, der havde det dårligt, i dag?

- Den ene var vikar, og vikariatet er udløbet. Den anden kan jeg ikke udtale mig om.

Nu er der ikke mere sygdom, og alle er glade?

- De resterende medarbejdere har det godt. Det var en enorm lettelse for os alle sammen at læse den rapport fra auditørerne. Mistanken mod de implicerede er fjernet.

- Det er rart, det er overstået, og vi kan nu koncentrere os om at uddanne kommende ledere til Hæren og Forsvaret.

Annonce

Nye procedurer

Så der er ikke sket noget forkert?

- Nej, men det er også klart, at vi kan ikke lade sådan noget gå ufortalt hen, uden at gøre noget. Så vi har udarbejdet procedurer for at forebygge, at det sker fremadrettet, så civile medarbejdere får nu et forløb, når de bliver ansat – og så har vi tydeliggjort for alle, at vi har en kammeratstøtteordning. Det er et navn og et telefonnummer, man kan kontakte, hvis man har noget, man ikke kan tale med sin chef om. De har tavshedspligt og er uddannet i være med til at løse konflikter. De har været i systemet hele tiden, men nu har vi gjort det mere tydeligt.

Lederen af skolesektionen gik selv fra stillingen kort tid efter strakspåbuddet. Chefen havde jo ikke gjort noget forkert, så kommer vedkommende nu tilbage?

- Lederen har ikke foretaget noget ulovligt eller disciplinært forkert. Jeg har ikke talt med vedkommende, men jeg er sikker på, at det er en stor lettelse for pågældende, som har været under et enormt pres.

Kan lederen komme tilbage?

- Det vil jeg ikke afvise, men ikke nu, tiden er gået, og vi har jo ansat en ny.

Har I ikke lyst til at klage over Arbejdstilsynets strakspåbud?

- Absolut. Men vi har arbejdet meget tæt sammen med Forsvarets Center for Arbejdsmiljø i det her forløb, og deres råd er at lade være. Det vil ikke kunne betale sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Annonce