Annonce
Haderslev

Hærværk mod jernbanen: Tog mellem Vojens og Rødekro kører igen normalt

Passagertog og godstog måtte køre med nedsat hastighed mellem Vojens og Rødekro torsdag. Foto: Larz Grabau
Arbejdet med at reparere ødelagt lyslederkabel tog over 12 timer. Passagertogene kørte torsdag med store forsinkelser.
Annonce

Et hærværk mod et lyslederkabel stoppede natten til torsdag togtrafikken mellem Vojens og Rødekro.


Det er selvfølgelig en gene, vi helst have været foruden.

Informationschef Tony Bispeskov


Der var boret flere huller i kablet, der også var klippet over. Det gav store problemer for infrastrukturen. Man kunne ikke længere kommunikere og spore togene på strækningen, så DSB var nødt til at lukke togtrafikken ned.

Problemet blev opdaget klokken 00.24.

Klokken 13.33 var teknikerne færdige med at genetablere forbindelen efter at have arbejde på stedet siden klokken 01 om natten. Torsdag blev der kørt meget langsomt på strækningen, men kun to tog blev aflyst. Togene var nede på 40 km/t. Og der blev kørt med forsinkelse på mindst 10-15 minutter i begge retninger.

Hos DSB regnede man ved middagstid med, at togtrafiukken ville være forstyrret mindst til klokken 15.

- Det er selvfølgelig en gene, vi helst have været foruden, siger informationschef Tony Bispeskov.

Annonce

Passagerer kan få penge tilbage

Samtidig gjorde han opmærksom på, at rejsetidsgarantien gælder, hvis man bliver forsinket mere end en halv time. Så kan man få en ny billet eller refunderet dele eller hele beløbet.

- Rådet er, at man tjekker rejseplanen. De fleste bruger appen eller rejseplanen.dk.

Ifølge Banedanmark har hærværket betydet aflysning af toget fra Vojens mod Sønderborg klokken 08.21, og toget fra Sønderborg kl. 09.52. Passagererne kunne alle komme videre med togbus.

Togtrafikken blev genoptaget og fulgte stort set køreplanen; dog med forsinkelser på op mod 30 minutter.

Der skal være sket lignede hærværk flere gange på stedet og lidt sydligere. Det seneste hærværk blev politianmeldt klokken 05.21 torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce