Annonce
Sønderborg

Hærværk mod plakater: Benny Engelbrecht (S) revet ned lørdag nat

Benny Engelbrecht hængte den første valgplakat op lørdag klokken 12. Mindre end et døgn efter er flere af dem revet ned i Sønderborg centrum. Foto: David Skaaning
Flere af Benny Engelbrechts (S) valgplakater i Sønderborg centrum blev revet ned natten til søndag. Det var byrådsmedlem Stefan Lydal (DF), som gjorde Benny Engelbrecht opmærksom på hændelsen. Sagen er nu blevet meldt til politiet.

Sønderborg: Knapt var valgplakaterne kommet op at hænge, før det første hærværk mod dem er fundet sted. Natten til søndag blev Benny Engelbrechts (S) ansigter revet ned fra lygtepælene i Sønderborg centrum.

- Det er træls, når der er nogen, som ikke vil anerkende demokratiet, siger Benny Engelbrecht (S) om episoden.

Han fik meldingen af byrådsmedlem Stefan Lydal (DF), som havde opdaget det søndag morgen, inden han tog til Haderslev for hænge Jan Callesens plakater op.

- Jeg kunne se på gaden, at der kun hang de plakater, jeg havde hængt op om lørdagen. Det er samtlige plakater bortset fra de der mærkelige grafitti-plakater, fortæller Stefan Lydal (DF).

Motivet bag hærværket er endnu uvist, men Stefan Lydal (DF), har gjort sig sine tanker:

- Plakaterne hang for lavt, og så har fulde folk gået gennem gågaden lørdag aften og ikke kunne dy sig for at rive dem ned, siger Stefan Lydal (DF).

Efter meldingen blev der straks sendt folk fra Socialdemokratiet ud for at rydde op efter hærværket og hænge nye plakater op.

- Stefan Lydal skal have en stor cadeau for at gøre os opmærksom på det. Det synes jeg er utroligt godt kollegaskab og det fortjener stor respekt herfra, fortæller Benny Engelbrecht (S).

Socialdemokratiets kredsformand for Sønderborg, Steen Groth Nørhart, har anmeldt sagen til politiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce