Annonce
Navne

Hærvejen og Gendarmstien skal knyttes sammen

15 kommuner går nu sammen om en bedre markedsføring af Hærvejen. Foto: Andreas Kynde.
15 kommuner - heriblandt Aabenraa - er gået sammen om at markedsføre Hærvejen. Det kan også gavne turismen på Gendarmstien.

AABENRAA:  Det kommer til at koste Aabenraa et årligt medlemsbidrag i underkanten af 200.000 kroner, men byrådsmedlemmerne tror på, at de får noget for pengene. Derfor har de nu sagt ja til, at kommunen går med i et nyt samarbejde om udvikling af Hærvejen.

Der er stiftende generalforsamling i Foreningen Udvikling Hærvejen den 13. april. De mange penge skal blandt andet gå til driften af et fælles sekretariat

De 15 kommuner samarbejder med Nordea Fonden, som har meldt ud, at den er villig til at investere et sted mellem 200 og 300 millioner i et samlet løft af Hævejen. Det forudsætter dog at kommunerne går med og vil betale for et sekratariat, der skal stå for koordineringen af projekterne.

I Aabenraa Kommune er det blandt andet Hærvejens nære forbindelse til den populære vandrerute, Gendarmstien, der skal markedsføres.

Annonce

Populært at vandre

- Det er jo blevet populært at vandre, pointerede borgmester Thomas Andresen, da han præsenterede projektet for resten af byrådet.

- Vi vil kunne få udviklet de potentialer, der ligger i den korte afstand til Gendarmstien, og vi vil kunne inddrage Frøslevlejren, tilføjede han.

Aabenraaa Kommune er stedet, hvor Hærvejen mødes med den tyske fortsættelse af den gamle vej - nemlig Alter Ochenweg, og det regner kommunen også med at bruge i markedsføringen.

Michael Christensen fra SF havde læst de oplæg til projektet, som er udarbejdet, og han efterlyste større fokus på bæredygtighed.

- Jeg tror, der er en efterspørgsel efter den slags blandt de aktive mennesker, der bruger vandreruterne, sagde han.

Borgmester Thomas Andresen er født medlem af repræsentantskabet for den nye forening, og byrådet har nu valgt Karsten Meyer Olesen (S) som hans suppleant.


Vi vil kunne få udviklet de potentialer, der ligger i den korte afstand til Gendarmstien, og vi vil kunne inddrage Frøslevlejren

Borgmester Thomas Andresen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce