Annonce
Vejen

Hærvejsklyngen vil gerne høre din mening

På en kold dag for nogle uger siden fik landsbyklyngen navn ved en ceremoni på Klebæk Høje ved Bække. Foto: Steen Rasmussen

Bagmændene i Bække, Hovborg, Lindknud, Gjerndrup og Gesten håber at blive klogere på borgernes ønsker.

HOVBORG: Hærvejsklyngen - det nye landsbysamarbejde mellem Bække, Hovborg, Lindknud, Gjerndrup og Gesten - bruger 2018 på at undersøge, hvordan småbyerne kan arbejde sammen på tværs på den bedste måde.

- Det gør vi for at skabe en endnu bedre fremtid for vores byer - særligt når det gælder at sikre mere bosætning og turisme i hele klyngen, fortæller Kirsten Bruun, Hovborg.

- Et af midlerne til at blive klogere, er en stor borgerundersøgelse der netop er igangsat og sendt ud til alle borger over 16 år via e-Boks. Brevet er udsendt i samarbejde med Vejen Kommune, som også bakker op om landsbyklyngeprojektet.

- Borgerundersøgelsen er vigtig for at vi kan få et godt og solidt arbejdsgrundlag for vores ny landsbyklynge, fortæller formanden, Thomas Matthesen, Hovborg.

- Jo mere vi ved om borgernes meninger om deres lokalforhold, jo bedre kan landsbyklyngesamarbejdet sætte de rigtige samarbejdsprojekter i verden.

Skemaet kan besvares i tidsrummet til og med den 4. maj.

- Vi håber, mange af borgerne i Hærvejsklyngen vil være med og gå ind på deres e-boks og svare på skemaet.

Blandt svarene trækkes der lod om middage og kroaftener sponsoreret af Hovborg Kro, Gesten Kro og Gesten Forsamlingshus.

Annonce

NemID eller hjemmesiden

Er man ikke lige til det der med e-Boks, så kan landsbyklyngens spørgeskema besvares på denne web-adresse: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=MWTGRYQH3N3P

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Annonce