Annonce
Debat

Hærvejsmotorvej vest om Billund skal give mere vækst

Vej: Motorveje skaber vækst. Derfor skal de placeres der, hvor man ønsker at fremme væksten.

Inden sommerferien forventes Vejdirektoratet at offentliggøre VVM-undersøgelsen for en ny midtjysk motorvej. Som det ser ud nu, er der to linjeføringer i spil for motorvejen – en østlig og en vestlig.

Vi har i april over for Folketingets transportudvalg argumenteret for, at motorvejen bør få et så vestligt forløb som muligt. En motorvej mod vest vil være med til at udbygge og fastholde erhvervslivet i Vestjylland og dermed understøtte regeringens målsætning om et Danmark i balance.

I Varde ligger hovedparten af vores produktionsvirksomheder i den østlige del af kommunen. Ved en linjeføring vest om Billund vil de opnå langt bedre adgang til arbejdskraft og hurtigere adgang til eksportmarkederne i Skandinavien og resten af Europa.

Herude på vestkysten råber vi ikke så højt, men tiden er kommet, hvor vi bliver nødt til at gøre vores stilling klar. Mine gode kollegaer i Østjylland er på banen, hvor de argumenterer for en østlig linjeføring. Et argument, de fremfører, er, at motorvejen med en østlig linjeføring vil aflaste E45 mere, end en vestlig linjeføring vil. Det er jeg nu ikke så sikker på, men under alle omstændigheder bør en ny midtjysk motorvej også hjælpe på væksten i vest og ikke kun i øst.

Vi har i Vestjylland et stort potentiale for vækst, som en kommende motorvej kan og skal understøtte. En linjeføring vest om Billund vil være med til at fremme et Danmark i balance.

Annonce
Erik Buhl
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce