Annonce
Danmark

Hærvejsmotorvejens modstandere indgår ny alliance: Nu får vi flere muskler til kamp

En række borgergrupper landet over mener ikke, at der er plads i det danske landskab til de mange nye motorveje, som politikerne ønsker sig. Ved at slå pjalterne sammen håber de at vinde større politisk gehør og skaffe borgere mere indflydelse, når der skal træffes beslutninger om nye anlæg. Arkivfoto: Michael Bager
Borgerne har alt for lidt indflydelse, når politikerne beslutter sig for at bygge nye motorveje i Danmark. Det mener en ny sammenslutning af motorvejs-modstandere, der vil kæmpe for en mere demokratisk beslutningsproces.

Modstand: Mens forkæmpere for Hærvejsmotorvejen og en tredje Limfjordforbindelse nyder både økonomisk og politisk støtte fra kommuner og regioner, er der ingen, der taler de berørte borgeres sag. Tværtimod bliver borgerne knap nok hørt, når en ny motorvej skal bygges.

Det mener en række lokale borgergrupper, der nu er gået sammen i en fælles landsdækkende forening under navnet "Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk mortorvejsproces". Med i den nystiftede forening er blandt andre borgergruppen "Hærvejsmotorvej Nej Tak", der kæmper mod en ny midtjysk motorvej fra Hobro til Haderslev.

- Det her er vores mulighed for at få en fair proces i forhold til den motorvej, som måske kommer og måske ikke kommer. Med flere muskler kan vi klage, lægge sag an og samle penge ind til flere tiltag. Vi undgår at blive afskrevet som nogen, der bare ikke gider have en motorvej i vores egen baghave, siger Andra Pachai, der er bestyrelsesmedlem i "Hærvejsmotorvej Nej Tak" og næstformand i den nystiftede forening.

Annonce

Her er medlemmerne af den nye forening

  • Indtil videre består den nystiftede forening "Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces" af fire lokale borgergrupper. De tæller:
  • Borgerbevægelsen nej til en motorvej i Egholmlinjen
  • Hærvejsmotorvej Nej Tak
  • Jyder mod Overflødige Motorveje
  • Hærvejsgruppen

Udemokratisk proces

Foreningens formand, Louise Faber, der er jurist og kommer fra en borgergruppe mod en vestlig Limfjords-motorvej, understreger, at formålet med den nye alliance ikke er at påpege problemerne ved enkelte projekter. Det er at få ændret den nuværende politiske beslutningsproces, som foreningen mener, er for lukket og tager for lidt hensyn til borgere, klima, natur og miljø.

Eksempelvis mener Louise Faber, at klageadgangen for borgere er blevet markant forringet siden amternes nedlæggelse i 2007. Tidligere kunne man ifølge hende klage til en uvildig instans over fejl og mangler i VVM-undersøgelser, mens man nu kun kan klage til Vejdirektoratet, som selv laver undersøgelserne.

- Det betyder, at hele retssikkerhedssystemet, der sikrer borgerne mulighed for at påvirke processen og gøre indsigelse, er fjernet, siger hun.

Men projekter gennemgår jo altid offentlige høringsprocesser, hvor borgerne kan sende sine input?

- Vi bliver hørt, men ikke lyttet til. Det bliver nærmest sagt direkte, at de ikke er forpligtet til at lytte, siger Louise Faber.

Beklager

Vejdirektoratet skriver i en mail til avisen, at der ikke findes en etableret klageproces for VVM-undersøgelser, fordi det ikke er en retslig afgørelse, men en analyse til brug i det videre politiske arbejde.

Pressechef Martin C. Østergaard beklager, hvis nogen mener, at Vejdirektoratet ikke har lyttet nok til borgernes synspunkter i høringsprocesserne.

- Vi tager i Vejdirektoratet høringsfaserne af vores undersøgelser meget alvorligt og bestræber os altid på at behandle alle høringssvar grundigt og udtømmende, skriver han i mailen.

Transportordfører Kristian Pihl Lorenzen (V) afviser, at borgernes indvendinger ikke tages seriøst. Han mener, at Danmark har en af de grundigste høringsprocesser, og påpeger at politikerne på Christiansborg kigger Vejdirektoratets arbejde efter i sømmene, inden der træffes endelig beslutning.

- Hvis målet er, at motorvejene ikke skal bygges, så synes jeg, at de (foreningens medlemmer, red.) skulle engagere sig politisk for at påvirke det. Men ellers glæder jeg mig til at høre, hvad de konkret mener, der er galt, siger han.

Transportordfører Thomas Jensen (S) er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Stærk vilje

Den nye forenings eneste mulighed for at rejse penge er gennem medlemskontingent, så første skridt er at rekruttere så mange foreninger og borgere som muligt til samarbejdet, understreger Louise Faber. Hun erkender derfor også, at musklerne ikke er så store endnu.

- Bestyrelsen består af helt almindelige mennesker. Men vi skal samle penge ind, så vi kan købe os til de kompetencer, der er brug for. Det økonomiske fundament er endnu ikke så stærkt, men det er viljen, siger Louise Faber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Kolding

Se video: Hør Danfoss-par fortælle om lukningen og planer for fremtiden

Annonce