Blåvand/Årøsund: Der har netop været afholdt afstemning om Danmarks bedste badehotel. Det er internetsiden OpdagDanmark, der blandt sine brugere har kåret Danmarks bedste badehotel ved en afstemning.
Der er en flot placering til Hvidbjerg Strandhotel i Blåvand, der er blandt de nye badehoteller i Danmark. Det blev indviet i sommeren 2017.
Der er flere end 10.000 brugere, der har stemt på deres favorithotel, oplyser OpdagDanmark på hjemmesiden. Det blev en til femteplads til Hvidbjerg Strand Badehotel med 423 stemmer.
Steen Slaikjær er medejer af Hvidbjerg Strand Feriepark A/S, som badehotellet hører under.
- Det er jeg meget stolt over, siger Steen Slaikjær som en kommentar til femtepladsen.
349 stemmer
Det var dog ikke det eneste syd- og sønderjyske badehotel på listen. Årøsund Badehotel ud til Lillebælt ved Haderslev blev også flot placeret med 349 stemmer. Det rakte til en 11. plads.
Her følger listen over hoteller, som fik flere end 250 stemmer:
1 Strandhotel Røsnæs, Kalundborg
2 Knudhule Badehotel, Ry
3 Rødvig Kro og Badehotel
4 Villa Vest Badehotel, Lønstrup
5 Hvidbjerg Strandhotel, Blåvand
6 Strandhotellet, Blokhus
7 Lunds Hotel, Bogense
8 Kallehavegaard Badehotel, Løkken
9 Sandkaas Badehotel, Allinge
10 Liselængen, Liseleje
11 Årøsund Badehotel
12 Marienlyst Strandhotel, Helsingør