Annonce
Sport

Højbjerg har fået ny motivation af pinlig 0-9-lussing

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Pierre-Emile Højbjerg betragter Southamptons 0-9-nederlag til Leicester som pinligt, men motiverende.

0-9.

Southamptons beskæmmende hjemmebanenederlag til Leicester 25. oktober nager stadig Pierre-Emile Højbjerg og holdkammeraterne.

Her næsten tre uger senere ses det tydeligt på den danske landsholdsspiller, at det er en kamp, han næppe glemmer.

Men Southampton-anføreren har også fået tænkt oplevelsen igennem og bruger den som motivation til aldrig nogensinde at skulle igennem noget lignende.

- Sådan et resultat sætter virkelig tingene i perspektiv. Jeg vil gerne indrømme, at jeg lige efter opgøret ikke tænkte, at der var særlig meget at tage med derfra.

- Men oplevelsen har gjort mig stærkere og endnu mere fokuseret på, hvad jeg vil opnå som fodboldspiller og sportsmand.

- Man føler sig heldig over at komme på banen igen og få mulighed for at vaske fortiden væk.

- Nederlaget kunne bruges som en stor motivation, og weekenden efter var vi faktisk længe foran mod Manchester City. Det beviste en reaktion, siger Højbjerg.

Han uddyber, hvilke tanker der fik ham ovenpå efter lussingen:

- Selv om det lyder sygt at sige, så er man faktisk heldig. Dengang, jeg startede med at spille fodbold, var drømmen at leve af det. Så var der måske en større drøm om at spille Premier League og så en endnu større drøm om at være anfører og komme på landsholdet.

- Det var de ting, jeg lige huskede på igen. At jeg stadig lever af min drøm, siger Højbjerg.

Southampton kom bagud i det tiende minut, og to minutter senere fik holdet så smidt en mand ud.

Selv under de forudsætninger er der ingen undskyldning for at tangere en kedelig rekord for det største nederlag i Premier League-historien, mener Højbjerg.

- Selv en dag, hvor alt går galt, må sådan noget ikke ske. Det var under al kritik. Jeg stod med en følelse af, at det virkelig, virkelig var pinligt.

- Man er virkelig forlegen. Så spørger man også lidt sig selv, om man fortjener at være der, hvor man er, siger Højbjerg.

Selv om Southampton har tabt de efterfølgende tre kampe efter afklapsningen, er Højbjerg glad for den reaktion, som han har vist sammen med sine holdkammerater.

- På min vagt lægger man sig aldrig nogensinde ned. Det gjorde mine holdkammerater ikke, og det gjorde jeg heller ikke.

- Det er det vigtigste. Nemt har det ikke været, men jeg har lært meget og hænger ikke i tovene, siger Højbjerg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce