Annonce
Aabenraa

Høje brag var et tilløbsstykke

Med Aabenraa Brass Band i spidsen gik et helt optog fra Under Sejlet ud til det nye kanonbatteri ved Styrtom. Foto: Bente Staugaard
Aabenraas fire nye kanoner kan larme så de brager - i hvert fald to af dem. Byens borgere valfartede til indvielsen af byens nye kanonbatteri.

AABENRAA: Den talstærke forsamling hoppede kollektivt et lille stykke over jordhøjde, da den første af de nye kanoner i anlægget overfor rådhuset i Aabenraa blev fyret af.

Da det blev kanon nummer to's tur, var publikum bedre forberedt. Men de kan godt nok larme, de nye kanoner, der er støbt i Tjekkiet og placeret på trækonstruktioner, som er lavet i Hostrupskov.

Det er Byhistorisk Forening, der står bag Aabenraas nye kanonbatteri, og foreningen havde lørdag inviteret til festlig indvielse med musik, kanonaffyring og mad fra gullashkanon - såmænd.

Den begivenhed var der rigtigt mange af Aabenraas borgere, der ikke ville gå glip af. En stor flok fulgtes med Aabenraa Brass Band på turen fra Restaurant Under Sejlet ud til det nye kanonbatteri ved Styrtom, hvor mindst lige så mange ventede.

Annonce

To ud af fire virker

Der er etableret et kanonlaug, som skal fyre kanonerne af ved festlige lejligheder - som for eksempel kongelige besøg, sejlsportsstævner og kommunens nytårskur.

Det nye laug består af seks mænd, som er forsynet med uniformer som dem, den danske hær brugte i 1807.

Det er dog kun to af kanonerne, der kan fyres af. De to andre er ikke boret ud, og de forholder sig derfor helt tavse.

Rigets forsvar

Her gav brassbandet en lille koncert, og bagefter var der tid til taler og varme tak. Ikke mindst til Gunnar Pedersen, som i sin tid fik ideen til at genskabe det gamle kanonbatteri.

Han fik selv ordet, og forklarede publikum om baggrunden for ideen.

Efter at England stak af med den danske flåde i 1807 mente den daværende kronprins Frederik, at landet burde forsvares på anden vis, og der blev derfor etableret kanonbatterier i en række byer - heriblandt Aabenraa.

De blev placeret ved Lindsnakke og ved Sønderstrand, hvor Tøndervej i dag munder ud i Flensborgvej.

Der var også planlagt et tredje kanonbatteri, som skulle placeres ved Styrtom, men det blev aldrig til noget - altså ikke før nu, hvor historien er genskabt takket været ildsjæle en flok sponsorer og kommunens velvilje.

Velkomst

Formanden for Byhistorisk Forening, Svend Nielsen, benyttede lejligheden til at minde borgmester Thomas Andresen om, at kanonbatteriet gerne må blive nabo til en ny en ankomstplads, hvor turister, der kommer sydfra, kan stoppe op, og orientere sig om, hvad byen har at byde på, og samtidig få et glimt af historien.

Sådan en ankomstplads står på kommunens liste over langsigtede investeringer, men der er ikke fundet penge til den endnu.

Borgmester Thomas Andresen fik også ordet, og røbede, at han ikke har opgivet at finde en placering til kunstværket telemuren, der har stået i depot i en årrække.

- Jeg kunne godt tænke mig telemuren stå her i anlægget og skabe lidt læ. Nu må vi se, hvordan det "skralder af", sagde borgmesteren med et godt, sønderjysk udtryk.

De nye kanoner er kopier af de gamle, der i begyndelsen af 1800-tallet skulle forsvare Aabenraa. Selv om de skød med løst krudt var både røgen og lyden ganske autentisk.
Flemming Pallesen fra Jydske Landssoldater har undervist det nye kanonlaug i kunsten at affyre kanoner.
Ole Olsen, til ventre, fra Nyborg Fæstnings Saluteringslaug har hjulet med tegninger til kanonerne. Her står han med primus motor Gunnar Pedersen, og Ejner Callesen, der har lagt værksted og arbejdskraft til, da trækonstruktionerne til de nye kanoner skulle bygges. Med blå hat er det Ole Olsens kone, Birgit.
Hele tre røde snore blev klippet af henholdsvis Gunnar Pedersen, Thomas Andresen og Carlo Daus Petersen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce