Annonce
Aabenraa

Høje Kolstrup er en eksplosion af kulturer

En lille del af den store omgangskreds samles ved et af de velkendte mødesteder. Foto: Mai Ly Nguyen Haugaard
Høje Kolstrup har ikke det bedste ry ude i byen. Der bliver især set negativt på de unge mennesker. Men de unge på Høje Kolstrup mener, at folk er ikke klar over, hvad de alt gør for bydelen.
Annonce

AABENRAA: De samles. Men er de kun ude på ballade?

Den lille bydel Høje Kolstrup, som hører til byen Aabenraa, er et stort samlingssted for diverse kulturer. Her er der en eksplosion af folk fra mange forskellige lande. Det betyder, at bydelen er fyldt med folk af anden etnisk baggrund. Her dannes der tætte og enestående venskaber på kryds og tværs af nationaliteter, kulturer, religioner og alder.

Ud af ghetto-listen

  • I september 2019 holdt drengene fra Høje Kolstrup en streetfodboldturnering sammen med DGI Street.
  • Høje Kolstrup kom i 2013 af Socialministeriets ghettoliste.
Annonce

Tonsvis af fordomme

På Høje Kolstrup er der især én bestemt vennekreds, som er uadskillelige. De er sammen hver evig eneste dag, og man kan undre sig over, at de dog ikke bliver trætte af hinanden. Denne vennekreds prioriterer fællesskabet højt - trods deres forskelligheder. Her ses der ikke nogen negativ begrænsning på, hvem man er, eller hvor man kommer fra.

Denne gruppe har dog ikke det bedste ry, og bliver af mange set negativt på. Trods deres gode fællesskab har beboere på Høje Kolstrup tonsvis af fordomme om dem.

Vi har spurgt Vito Shishani, elev på Aabenraa Statsskole, hvad det er for et fællesskab, de har, og hvad der er deres fælles interesser.

- Det, der bringer os sammen er, at vi alle har forskellige baggrunde, og at vi alle bor på Høje Kolstrup. Vi har altid været anderledes og skilt os ud fra de andre, både i skolen, men også udenfor. Vi foretrækker altid hinanden fremfor andre. Vi er som en lille familie - som brødre. Det har vi altid været. Lige siden vi kom hertil, nogle kom før andre. Vi kom hertil én efter én, og her står vi så som en familie på cirka 20 stykker. Vi er dog mange flere endnu i hele Aabenraa, men nu snakker jeg kun om Høje Kolstrup.

Høje Kolstrup har med rette eller urette et blakket ry nogle steder i Aabenraa. Hvor retfærdigt er det ry?

- Det er rigtigt, at Høje Kolstrup ikke altid har haft et særlig godt ry. Det halter også stadig lidt, men vi har da prøvet at lave nogle forskellige arrangementer og så videre. Det har vi jo netop gjort, så andre folk både herfra og udefra kan få gavn af det.

Hvad gør I for at ændre på folks opfattelser?

- Jamen, vi har da gjort vores bedste for, at folk skal droppe deres dumme fordomme og opfattelser af os, så de generelt får et bedre syn på Høje Kolstrup. Som jeg nævnte tidligere, har vi blandt andet stået for nogle forskellige arrangementer her på Høje Kolstrup. Her sidst holdt vi en streetfodboldturnering sammen med DGI Street, hvor vi faktisk også fik penge for det, hvilket selvfølgelig var en bonus. Men vi har også holdt et kæmpe stort LAN-party i Agoraen, hvor en masse unge kom med deres computere og spillede Counter-Strike, League Of Legends osv. Vi var en gruppe unge, som havde sørget for at stable et super godt arrangement op.

- Men selvfølgelig på den anden side, så må folk også tænke, hvad de vil om os. Jeg er egentlig lidt ligeglad, for de kender os ikke. De dømmer os bare ud fra ting, som de har hørt.

Hvordan reagerer andre, når I fortæller, at I kommer fra Høje Kolstrup?

- De tænker med det samme, at vi er farlige typer, og at det bare er en farlig ghetto heroppe, men det er i virkeligheden super fredeligt. De har meget negative reaktioner, herunder at det ikke er et trygt sted, og at man bliver truet, hvis man sætter fod på Høje Kolstrup. Men sådan er det jo ikke, og dem, som bor her, er også klare over, at det er et dejligt sted.

Hvor kommer folks opfattelse fra? Er I ikke selv bare lidt ansvarlige?

- Igen, det er jo bare deres fordomme. De kommer jo fra fortiden, hvor Høje Kolstrup var en ghetto og sådan noget. Der lavede de ældre meget ballade, men jeg kan desværre ikke udtale mig om, hvem det var og sådan. De må tro, hvad de vil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce