Annonce
Aabenraa

Høje Kolstrup spurter væk fra ghettolisten

Ove Stahl Schmidt, formand for Kolstrup Boligforening, mener der fortsat er brug for ekstra hænder til at tage sig af de sociale udfordringer på Høje Kolstrup. Arkivfoto: Ulrik Pedersen.
Det seneste år har Høje Kolstrup hverken været et ghettoområde eller et udsat boligområde efter de gældende kriterier. Den boligsociale indsats fortsætter foreløbig frem til udgangen af 2021.

Aabenraa: Bydelen Høje Kolstrup er på mange måder en succeshistorie. Hvis nogen er i tvivl, bør de kigge på de seneste tal for Trafik- Bygge og Boligstyrelsen over kriterierne for at være en ghetto eller et udsat boligområde.

Der er fem kriterier, og Høje Kolstrup opfylder ikke et eneste af dem i 2019. Dermed er bydelen hverken en ghetto eller et udsat boligområde.

Den udvikling glæder både formanden for Kolstrup Boligforening, Ove Stahl Schmidt, og borgmester Thomas Andresen (V).

Tallene blev i denne uge præsenteret for kommunens økonomiudvalg, som samtidig nikkede ja til at forlænge den boligsociale indsats i bydelen indtil udgangen af 2021.

For selv om det går i den rigtige retning, har Høje Kolstrup stadig sine udfordringer.

- Vi skiller os fortsat ud ved for eksempel har have mange beboere uden beskæftigelse eller uddannelse og ved at have mange indvandrere, pointerer Sanne Pedersen, der er projektleder for den boligsociale indsats på Høje Kolstrup.

- Så vidt jeg kan høre, er de lokale bidragydere indstillet på at fortsætte indsatsen for at forhindre, at vi ikke ryger på ghettolisten igen, tilføjer hun.

Annonce

De fem kriterier

Der er fem kriterier, der afgør, om et boligområde enten karakteriseres som et ghetto-område eller et udsat boligområde.

Hvis tre af de fem kriterier er opfyldt, er området en ghetto, mens det blot er et udsat boligområde, hvis det kun er to at kriterierne, der er opfyldt.

  • Andelen af indvandrere og efterkommere overstiger 50 procent. (På Høje Kolstrup er det 34,2).
  • Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse er over 40. (På Høje Kolstrup er det 37,3 procent)
  • Andel dømte blandt beboere over 18 år er mere end 2,70 procent. (På Høje Kolstrup er det 1,03 procent)
  • Andelen af beboere mellem 30 og 50 år, der kun har en grunduddannelse, er over 60 procent. (På Høje Kolstrup er der 57,2 procent)
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst er mindre end 55 procent af bruttoindkomsten i hele regionen. (På Høje Kosltrup er den 69 procent.)

Det kan knibe

De lokale bidragydere er de to boligforeninger på Høje Kolstrup samt Aabenraa Kommune. Men den boligsociale indsats får de fleste penge fra Landsbyggefonden, og herfra kan det måske knibe med penge på længere sigt.

Foreløbig ser det nemlig ud til, at Landsbyggefonden får færre midler at dele ud af efter 2021, og det kan gå ud over et velfungerende boligområde som Høje Kolstrup.

- Vi har blandt andet haft gavn af, at kommunen har placeret en jobkonsulent på Høje Kolstrup, og vi nyder godt af det arbejde, de sociale viceværter udfører. De kan for eksempel nå at gribe ind, hvis nogen er bagud med huslejen, siger Ove Stahl Schmidt fra Kolstrup Boligforening.

- Den gode udvikling er et resultat af et tæt samarbejde gennem mange år mellem afdelingsbestyrelser, viceværter, beboerambassadører og kommunen. Det glæder mig, at det har givet pote.

- Vi har fået en langt mere varieret sammensætning af beboere de senere år, fastslår han.

- Hvis den boligsociale indsats med tilskud fra Landsbyggefonden blev oprettet i dag, ville Høje Kolstrup ikke komme med på grund af de positive tal, men vi er indstillet på, at indsatsen skal fortsætte, forsikrer borgmester Thomas Andresen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Haderslev

Beatles-sange udsat for kor

Annonce