Annonce
Tønder

Højers borgere tog fusen på Theis

Formand for Højer Borgerforening, Margrethe Tygesen, overrækker her Theis Nilsson blomster, efter at han er blevet udnævnt til Årets Høwring.Privatfoto
Fredag aften til Højer Fåremærken fik Theis Nilsson sig en god overraskelse. Han blev kåret til Årets Høwring.

Højer: - Der tog de godt nok fusen på mig. Den havde jeg godt nok ikke luret.

Ordene kommer fra 66-årige Theis Nilsson, der fredag aften blev kåret til Årets Høwring 2019 under Højer Fåremærken. Formand for Højer Borgerforening, Margrethe Tygesen, havde selv sørget for, at Theis Nilsson var hjemme til at få overrakt prisen fredag aften.

- Hun havde overtalt mig til at bytte en brandvagt, så jeg var bare hjemme fredag aften. Pludselig kom hun forbi og insisterede på, at jeg skulle med ned i teltet, og der gik det jo så efterhånden op for mig, at der var noget i gære, fortæller Theis Nilsson.

At han uden at blinke sagde ja til at bytte vagt, er kendetegnende for den 66-årige nu pensionerede cykelhandler.

- Jeg er nok en af dem, der aldrig siger nej. Men at jeg skulle have prisen, er jeg stadig overrasket over. Jeg hjælper jo bare lidt til. Men jeg er meget glad og stolt, konstaterer Theis Nilsson.

Annonce

Årets Høwring gennem tiden

1990 Folmer Christiansen

1991 Monika Bucka-Lassen

1992 Bodil & Wolfgang Dibbern

1993 Peter Jessen

1994 Karoline Struck

1995 Albert Petersen

1996 Ove Danielsen

1997 Katrine Thuesen

1998 Johannes Jürgensen

1999 Falle Simonsen

2000 Andreas Lagoni

2001 Tove Sørensen

2002 Knud Hansen

2003 Annette Outzen

2004 Herbert Matzen

2005 Andreas Eckholdt

2006 Louise & Andreas Müller

2007 Kirsten Boyschau & Aase Lene Lysgaard Madsen

2008 Ulla & Poul Clausen

2009 Svend Kristiansen

2010 Elise Rahbeck Ohlsen

2011 Højer Lokalråd

2012 Thomas Georg Nielsen

2013 Mette Mortensen

2014 Kurt Friis

2015 Katja Nielsen

2016 Steffen Jensen

2017 Palle Hansen

2018 Egon Hagensen

2019 Theis Nilsson

20 indstillinger

Det er egentlig borgerne i Højer, der er med til at bestemme, hvem der skal være Årets Høwring - en kåring, der har fundet sted hvert år siden 1990.

- Vi har en lille kasse stående, hvor folk kan komme med deres indstilling, og i år kom der omkring 20. Herefter kigger vi i bestyrelsen på indstillingerne, og vi havde i år en fem-syv gode. Men da vi fik snakket godt om sagen, og holdt en afstemning, så var det Theis, der løb med prisen i år. Og den er fortjent, fortæller Margrethe Tygesen.

Med prisen følger naturligvis æren, men derudover er der også et diplom, blomster og en trækvogn fuld af gode ting og sager fra lokale sponsorer.

Theis Nilsson er tidligere cykelhandler. Nu er han pensioneret, men det har han ikke fået mindre travlt af.Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce