Annonce
Tønder

Højers store fårmærken er aflyst: Vi håbede til det sidste

Der bliver ikke nogen festligheder i september i år ved Fårmærken i Højer, der nu også er røget i svinget. Arkivfoto: Jacob Schultz
De havde kæmpet for at få tingene til at gå op trods en masse retningslinjer, men corona-udviklingen gør, at Højer Borgerforening må aflyse Fårmærken 2020.
Annonce

HØJER: Kloster Mærken, Tønder Festival, Agerskov Byfest og den store sensommerfest i Skærbæk. Disse arrangementer har alle det til fælles, at de er blevet aflyst her i 2020, og nu ryger så endnu en af de helt store arrangementer i svinget.

Det er Højer Fårmærken, der nu må lade livet anno 2020. Mærken skulle have fundet sted i starten af september, hvor mellem 60 og 80 kræmmere skulle have budt de godt 15.000 gæster velkommen.

Sådan bliver det ikke denne gang, og det er en stor skam. Det mener formanden for Højer Borgerforening Margrethe Tygesen, der havde håbet til det sidste.

- Det gjorde vi virkelig. Vi havde fået mange tilbagemeldinger på, at folk glædede sig - især nu hvor alt andet lukkede ned, siger Margrethe Tygesen, der er formand for Højer Borgerforening.

Annonce

Store overvejelser

Med 15.000 gæster, kræmmere på samlebånd og en masse historie er Højer Formærken ikke noget, man bare lige planlægger natten over.

Alligevel har der været en del ting, som man ikke kunne planlægge inden, at man havde en endelig melding fra myndighederne.

Og det har været specielt, erkender Margrethe Tygesen.

- Blandt andet var der en masse ansøgninger, som vi var lidt i afventende position i forhold til at sende afsted. Telt og musik havde vi hyret sidste år, mens vi havde kontakt til hjælpere, men ansøgninger om de forskellige tilladelser afhang af, hvad statsministeren meldte ud, fortæller Margrethe Tygesen.

Hun understreger desuden, at det blev besluttet ikke at holde Fårmærken på anden vis. Det efter store etiske overvejelser.

- Vi kunne godt have lavet en mindre fest i stil med det, Kloster Mærken lavede med 400 billetter til en fest. Vi ville dog ikke risikere at skulle høre for bagefter, hvis nogen var blevet smittet på grund af vores arrangement.

Annonce

Meget stille

Aflysningen af diverse arrangementer er væltet ind igennem de seneste efterhånden mange måneder. Stille og roligt rykkede de røde lygter tættere og tættere på Fårmærken.

Selvom aflysningen af samme grund ikke kommer som nogen kæmpe bombe i Højer, så bliver september måned bare ikke den samme uden Fårmærken.

- Slet ikke. Det eneste man kan gå og glæde sig over nu er, at der er nogen, der er ved at arrangere noget oktoberfest lokalt. Men selv det afhænger jo af situationen til den tid, om det kan blive til noget, udtaler Margrethe Tygesen.

I hvert fald er det et faktum, at Fårmærken 2020 nu ikke bliver til noget, og det er naturligvis noget, folk har reageret på. Dog ikke med vrede.

- Vi har fået en masse reaktioner med forståelse. Folk er ærgerlige, men vi har endnu ikke haft nogen, der har været vrede på os. Der er fuld forståelse, melder hun.

Borgerforeningens formand kan dog berolige med, at Højer Fårmærken er tilbage næste år, og her bliver det et stærkt arrangement, man kan glæde sig til.

- Vi har en masse ting på bordet, og får vi det hele igennem næste år, så vender vi rigtig stærkt tilbage. Vi glæder os til at byde velkommen i 2021, og nu har vi lige lidt ekstra tid til planlægning, slutter Margrethe Tygesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: 'Journalisterne er bare mikrofonholdere. De stiller jo ingen kritiske spørgsmål.'

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce