Annonce
Regionalt

Højeste antal smittede nogensinde: Vejen er ny topscorer - Haderslev ryger på kritisk liste

Stigende smittetal i Haderslev sender nu den sønderjyske kommune over kritisk grænse. Foto: Johan Gadegaard
Antallet af nye smittede med coronavirus har det seneste døgn været højere end nogensinde, hvorfor flere restriktioner nu kan være på vej. I syv ud af ti syd- og sønderjyske kommuner går det også den gale vej.
Annonce

Status: Smittespredningen i Danmark fortsætter den helt gale vej. Fra onsdag til torsdag er 760 personer blevet testet positive, og det er det højeste antal nye smittede, der nogensinde er blevet registreret på et døgn.

I Syd- og Sønderjylland tager smittetallene ligeledes et trin opad i syv ud af ti kommuner. Det gælder blandt andet Haderslev. Her er antallet af nye smittede gået fra 14 til 17 siden onsdag. Det sikrer den sønderjyske kommune en plads på den kritiske liste, som kommunen ellers længe er gået fri af.

Efter det seneste døgns stigning er smittetrykket i Haderslev nu oppe på 30,6 smittede per 100.000 indbyggere, hvilket lige netop er over myndighedernes kritiske grænse på 30.

Smittetal torsdag den 22. oktober

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er onsdagens tal)

Varde: 5 (3)

Esbjerg: 67 (66)

Fanø: 1 (1)

Billund: 23 (35)

Vejen: 50 (54)

Kolding: 43 (39)

Haderslev: 17 (14)

Tønder: 36 (34)

Aabenraa: 34 (30)

Sønderborg: 19 (17)

Kilde: Statens Serum Institut

De fleste andre kommuner i landsdelen er i samme bås med kritisk høje smittetal. Værst ser det torsdag ud i Vejen, der trods et fald fra 54 til 50 nye smittede har det højeste smittetryk med 117,2 smittede per 100.000 indbyggere.

Dermed er Billund slået af pinden, som syd- og sønderjysk corona-topscorer. Her er antallet af smittede faldet fra 35 til 23, hvilket svarer til, at der nu er 86,6 smittede per 100.000 indbyggere, hvilket dog fortsat er kritisk højt.


Efter det seneste døgn stigning er smittetrykket i Haderslev nu oppe på 30,6 smittede per 100.000 indbyggere, hvilket lige netop er over myndighedernes kritiske grænse på 30.


Også Esbjerg, Kolding, Tønder og Aabenraa har fortsat kritisk høje smittetal, der alle er steget en anelse det seneste døgn.

Sønderborg og Fanø er på bekymringslisten med over 20 smittede per 100.000 indbyggere, mens Varde trods en mindre stigning fortsat styrer helt fri af bekymrende eller kritiske smittetal.

Annonce

Restriktioner på vej

Det rekordhøje antal nye smittede det seneste døgn fik torsdag både statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på banen. Begge udtrykker de bekymring for, at kurven ikke er knækket som håbet, og det får dem nu til at varsle, at nye restriktioner kan være lige på trapperne.

Det kan ifølge sundhedsministeren både betyde, at der skrues op for kravet på brug af mundbind, samt at forsamlingsforbuddet sænkes yderligere.

To personer flere er blevet indlagt det seneste døgn. Dermed er der nu i alt 124 indlagte, hvoraf 17 er på intensiv og 12 i respirator. Fire personer er døde med coronavirus siden onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce