Annonce
Udland

Højesteret hælder til at droppe immigrantordning i USA

Ted Hesson/Reuters
Ordning, der beskytter omkring 660.000 immigranter i USA fra udsendelse, blev tirsdag behandlet i højesteret.

De konservative dommere, som udgør flertallet i USA's højesteret, lader til at være lydhøre over for præsident Donald Trumps beslutning om at gøre en ende på den såkaldte Daca-ordning.

Højesteret har tirsdag behandlet spørgsmålet, og de store ideologiske forskelle blev tydelige blandt de i alt ni dommere, hvoraf fem er konservative.

En afgørelse ventes dog først i juni næste år.

Daca blev skabt under tidligere præsident Barack Obama for at beskytte migranter, der kom illegalt til USA som børn, eller som aldrig fik opholdstilladelse.

Omkring 660.000 personer dækkes af Daca, som står for "Deferred Action for Childhood Arrivals" (udskudt handling for ankomne børn, red.).

I 2017 tog Trump juridiske skridt for at annullere Daca, men det blev bremset ved lavere domstole. Derfor er Daca fortsat i kraft.

Trump-administrationen har appelleret dommene, og tirsdag begyndte så sidste stræk i den langstrakte proces.

Her satte konservative dommere spørgsmålstegn ved, om domstole overhovedet har magt til at vurdere Trumps tiltag.

De lod også til at afvise det synspunkt, som lavere retsinstanser havde fremført – nemlig at Trump-administrationen ikke havde det rette grundlag for at annullere Daca-ordningen.

Trump selv har fremført, at Obama overskred sine beføjelser, da han gik uden om Kongressen og indførte Daca.

Imens lagde de liberale dommere vægt på de mange personer, forretningsdrivende og andre, der har fået noget ud af ordningen. Her lød argumentet, at man ikke i tilstrækkelig grad tænkte på dem.

Den liberale dommer Sonia Sotomayor kaldte blandt andet Trumps annullering for en "beslutning om at ødelægge liv".

To af dommerne i højesteret, Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh, er udpeget af præsident Trump.

Kavanaugh sagde som modsvar til Sotomayor, at der havde været tale om en velovervejet beslutning.

- Det her er en alvorlig beslutning. Det er vi alle enige om, tilføjede Kavanaugh.

Immigranter, demokrater og andre var mødt op i hundredvis under behandlingen i højesteret for at tilkendegive deres støtte til de såkaldte "dreamers", som personer under ordningen kaldes.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce