Annonce
Haderslev

Højhusplaner på Haderslev Havn bekymrer forening

Sådan forestiller investorgruppen sig, at byggeriet på Honnørkajen kan komme til at se ud. Illustration: A78 Arkitekter
I et åbent brev til Haderslev Byråd advarer Land & By Haderslev politikerne mod højhusplaner i op til 40 meters højde, som kan forstyrre det harmoniske ind- og udsyn fra havnen til Haderslevs gamle historiske bydel.

Private investorers planer om at opføre et nyt stort boligprojekt med op mod 160 boliger i 11 etageres højde på Honnørkajen på Haderslev Havn bekymrer foreningen By & Land Haderslev.

I et åbent brev til Haderslev Byråd udtrykker foreningens bestyrelse stor betænkning ved især byggeriets højde:

- Det er bestyrelsens vurdering, at den skitserede bygningshøjde, som overstiger 40 meter på det viste terrassehus, på afgørende vis både vil adskille sig fra og samtidig blokere for noget af det, som Haderslev by – med enkelte undtagelser – er kendt for, nemlig en harmonisk skala i forhold til bebyggelsens karréstruktur, bygningshøjde, byrum og friarealer. Disse forhold indgik som et af de vigtige forhold, da dommerkomiteen i 2003 udpegede C. F. Møllers forslag som vinder af konkurrencen om Haderslev havn, står der i det åbne brev, der er underskrevet foreningens formand, Helge C. Jacobsen.

Annonce

Baggrund

Haderslev Byråd besluttede på et lukket byrådsmøde i marts at sælge en 13.600 kvadratmeter stor grund på Honnørkajen på Haderslev Havn til et investorgruppe bestående af entreprenørvirksomheden Bo Michelsen A/S, A78 Arkitekter A/S, Steen Skallebæk samt bestyrelsesformand i AHJ A/S Brian Gerlach, og sidst, men ikke mindst, Haderslev Bolig Selskab.

I for høj grad

By & Land Haderslev erkender i brevet, at foreninger kun kender til skitserne fra dagspressen og udtalelserne fra Haderslev Kommune og fra områdets nye ejere i forbindelse med offentliggørelsen af salget af området i marts.

- Vi er helt opmærksomme på, at Haderslev Kommune i udbudsmaterialet lagde op til ”at tilbudsgivere udfordrer de eksisterende planlægningsmæssige rammer og fremkommer med forslag til høje huse, med et markant bygningsudtryk”. Det lever tilbudsgiver i høj grad, men desværre efter vores opfattelse bogstaveligt talt også i for høj grad op til, lyder det fra bestyrelsen i det åbne brev.

Land & By Haderslev mener, at en realisering af høje boligejendomme som skitseret kommer i konflikt med det i dag smukke og harmoniske samspil mellem gammelt og nyt, især set fra området langs Haderslev Fjord.

Foreningen peger blandt andet på, at det bevaringsværdige område ved det gamle havnekontor, og området omkring vejerboden bogstavelig talt næsten vil blive lagt ”i skygge” af den skitserede bebyggelse.

- I denne forbindelse er det også vigtigt at indarbejde hensyntagen til den allerede opførte bebyggelse ”Søslangen” og dens boligmæssige kvaliteter, står der i brevet, hvor bestyrelsen slår fast, at god byplanlægning handler om at tilføje by- og livskvalitet til området:

- I stedet for at tage kvalitet og bymiljø ud af omgivelserne.

Sammenhæng er vigtigt

Haderslev Kommune og investorer skal i gang med lokalplanlægning af området. I den forbindelse opfordrer bestyrelsen for By & Land Haderslev Haderslev Kommune til i det videre planarbejde for området at sætte særligt fokus på samspillet og sammenhængen med naboarealerne og bystrukturen i øvrigt – herunder arbejde med lavere og mere opdelte bygningskroppe og have særligt fokus på synsmæssige og funktionelle sammenhænge og konsekvenser – sigtelinjer, sol- og skyggediagrammer, indsigt og udsigt samt give muligheder for en blandet anvendelse af såvel arealer og bygninger.

Desuden bør der ifølge foreningen blandt andet sikres afstande til områdets bevaringsværdige bygninger, bevaring af dem bør sikres lige som fortsat anvendelse af eksisterende bygninger, i den udstrækning det er muligt i omdannelsesperioden, sikres. Ifølge Land % By skal kommunen desuden stille krav til indarbejdelse af skjult parkering i form af parkeringshus og kælder samt tekniske faciliteter som affald og genbrug.

Helge Jacobsen og resten af bestyrelsen for foreningen Land & By Haderslev, der blandt andet arbejder for at sikre en god bygningskultur, har sendt et bekymret åbent brev til Haderslev Byråd, hvori bestyrelsen udtrykker bekymring for planerne om at opføre et 11 etager højt hus på Honnørkajen på Haderslev Havn. Arkivfoto: Jacob Schutz
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce