Annonce
Indland

Højrefløjspolitikere er jaget vildt i valgkampen

Michael Ellegaard, spidskandidat for Frit Danmark, er den eneste af partiets fire kandidater til regionsrådsvalget, der tør stå frem af frygt for chikane.

Valg: To højrefløjspartier føler sig jagtet på grund af deres yderliggående holdninger. Frit Danmark tør ikke møde op til flere debatter, mens spidskandidaten for Danskernes Parti mandag gik til politiet med en anmeldelse om trusler.

Valgkampen i Region Syddanmark har de seneste dage taget en dramatisk drejning.

Tre ud af fire kandidater hos det indvandrerkritiske parti Frit Danmark tør ikke længere stå frem med billede, og formanden for Danskernes Parti, Morten Schjetne, indgav mandag en politianmeldelse, efter at han i weekenden modtog en trussel med posten.

Ifølge Frit Danmarks spidskandidat, Michael Ellegaard, har hans partifæller følt sig meget utrygge, siden aktivister brød ind på Odense Universitetshospital forrige søndag og afbrød en politisk debat hos TV Fyn og TV Syd.

Både han og Morten Schjetne mener, at der generelt er tale om en meget aggressiv retorik mod deres partier fra venstrefløjen.

- Mine partifæller ønsker ikke at stå frem med billede. Jeg kan godt forstå, at de trækker følehornene til sig. De har familie og skal også kunne sove trygt om natten, forklarer Michael Ellegaard.

Han tilføjer, at partiet af sikkerhedsmæssige årsager ikke deltager i flere politiske debatter frem til valget.

- Vi frygter et angreb, og vi stoler ikke på, at politiet kan beskytte os, forklarer Michael Ellegaard, der har forståelse for, at partiets indvandrerkritiske linje kan vække anstød hos nogle.

- Men jeg forstår slet ikke, at skal føre til det her. Det er betydeligt værre end ved de seneste valg, hvor jeg også har modtaget trusler.

Morten Schjetne, spidskandidat for Danskernes Parti, fik i et brev i weekenden besked om at trække sig fra politik. Ellers ville ukendte personer begynde at chikanere hans omgangskreds.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Vi forholder os til politik og er klar til at tage tæskene i valgboksen eller til politiske debatter. Vi er et nyt parti, og man kan ikke være i vores parti, hvis man er nazist, understreger Morten Schjetne.

Annonce

Stillere udleveret

De nævnte eksempler fra valgkampen kommer i kølvandet på, at den venstreorienterede gruppe Redox har fået aktindsigt i stillerlisterne for flere af de yderliggående partier til valget. Stillerne er de personer, der har skrevet under på, at et parti kan opstille.
Redox har i en pressemeddelelse forklaret, at den ønsker at kortlægge, hvilke nazister der stiller op til regionsrådsvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce