Annonce
Udland

Højreministre smækker med døren i Østrig efter stor skandale

Leonhard Foeger/Reuters
Østrigs præsident har fyret indenrigsministeren, og det har fået ministre fra Frihedspartiet til at sige op.

En stor politisk skandale i Østrig fortsætter med at have konsekvenser.

Tirsdag har den østrigske præsident, Alexander Van der Bellen, fyret landets indenrigsminister, Herbert Kickl, der kommer fra det stærkt højreorienterede Frihedspartiet (FPÖ).

Det sker, efter at kansler Sebastian Kurz mandag bad om at få Kickl fyret.

Som ventet har det ført til, at FPÖ-ministre har meddelt deres afgang. Det har præsident Van der Bellen tirsdag godkendt. En enkelt - udenrigsminister Karin Kneissl - fortsætter dog. Hun er udpeget af FPÖ som uafhængig.

Tirsdag oplyser FPÖ desuden, at partiet vil støtte en mistillidsdagsorden til den konservative kansler, hvis den fremsættes.

Den politiske krise i Østrig begyndte at rulle fredag aften.

Her blev en video offentliggjort af de store tyske medier Süddeutsche Zeitung og Bild.

Videoen viser, hvordan vicekansler Heinz-Christian Strache under et hemmeligt møde på den spanske ø Ibiza med en påstået rig, russisk arving kommer med diverse mere eller mindre lyssky tilbud.

På mødet - tre måneder inden det østrigske valg i 2017 - siger Strache, at den angiveligt russiske kvinde kan få gyldne statslige kontrakter, hvis hun køber en stor, østrigsk avis og sikrer pæn omtale af FPÖ.

Videoen førte til, at Strache lørdag forlod sin post som vicekansler.

Mandag anbefalede kansler Kurz, at Kickl fyres. Han mente, at Kickl ville være den forkerte til at igangsætte en undersøgelse mod Strache.

FPÖ svarede igen ved at sige, at partiet i så fald ville trække sine ministre.

Kurz' konservative parti, ÖVP, har været i en koalitionsregering med Frihedspartiet siden 2017. Det er sket med en dagsorden, der har været stærkt fokuseret på at forhindre migranter i at nå Østrig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce