Annonce
Billund

Højsæson blev en fuser for Billund Lufthavn

Flyene har i de seneste måneder stået mere på jorden, end de har været på vingerne. Selvom juli blev endnu en fuser for Billund Lufthavn, ser lufthavnsdirektør Jan Hessellund dog tegn på, at det stille og roligt går fremad igen. Arkivfoto: André Thorup
Blot 73.000 mennesker rejste i løbet af juli gennem Billund Lufthavn. I samme måned sidste år var tallet over 424.000.
Annonce

Billund: Juli er sædvanligvis højsæson for Billund Lufthavn, der servicerer tonsvis af rejsende, der søger mod sydens sol. Men i år er intet som bekendt, som det plejer at være, og det smitter i meget høj grad af på aktivitetsniveauet i lufthavnen.

73.653 mennesker rejste i løbet af juli gennem Billund Lufthavn. Det er et tal, som blot svarer til 17,3 procent af antallet af rejsende i lufthavnen i samme måned sidste år. Tallet er dog rent procentuelt bedre end tilsvarende tal for de seneste måneder, og derfor vælger Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn, at tage de positive briller på.

- Det vil være selvdestruerende at fokusere på det negative, så vi glædes over, at den første charterrejse fra Danmark fløj ud af Billund Lufthavn. Vi glædes over, at der er vendt mange af de tidligere flyselskaber tilbage, både netværksselskaber, lavprisselskaber og charterselskaber. På nuværende tidspunkt er der billetter til over 40 direkte destinationer til salg, siger Jan Hessellund.

Annonce

Krav om mundbind

De rejsende i Billund Lufthavn har oplevet at blive mødt med et krav om at bære mundbind, når de træder indenfor i lufthavnens terminal. Ikke andre steder i Danmark er det et krav at bære dem, men da lufthavnen bliver besøgt af mange udlændinge, der kommer fra steder, hvor reglerne er mere strikse, har man valgt at følge dem.


Vi glædes over, at der er vendt mange af de tidligere flyselskaber tilbage, både netværksselskaber, lavprisselskaber og charterselskaber. På nuværende tidspunkt er der billetter til over 40 direkte destinationer til salg.

Jan Hessellund


- Vi lægger normalvis rammer til flere millioner rejsende, hvoraf over en million af dem er udenlandske turister og erhvervsfolk. Flere af dem er vant til at bære mundbind i det offentlige rum fra deres eget land. De skal have en tryg oplevelse af at lande i Billund Lufthavn. Derfor følger vi både de danske og internationale retningslinjer, så trygheden i lufthavnen favner så bredt som muligt, siger Jan Hessellund.

I alt landede eller lettede der i juli 3214 fly i Billund Lufthavn, hvilket svarer til en tilbagegang på 41,4 procent. Håbet er dog, at trafikken vil stige, når samfundet igen bliver åbnet mere og mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Trekantområdet

Covid-19: Smittetal stiger mere i Fredericia end i nabokommuner

Annonce