Annonce
Aabenraa

Højsæson for hjortepåkørsler: Aabenraa skiller sig markant ud

De kommende tre måneder er der højsæson for påkørsler af hjorte. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Tal fra Dyrenes Beskyttelse viser, at der køres langt flere hjorte ned i Aabenraa sammenlignet med de øvrige sønderjyske kommuner.
Annonce

Sønderjylland: Fra begyndelsen af oktober stiger antallet af henvendelser om på kørte hjorte markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

I 2019 modtog vagtcentralen næsten 12.000 henvendelser om påkørte hjorte, hvoraf en tredjedel fandt sted i oktober, november og december. Den kraftige stigning på denne tid af året skyldes, at dagene bliver kortere og mørkere.

Tallene fra Dyrenes Beskyttelse viser, at Aabenraa Kommune er væsentlig farligere at befinde sig i for hjorte sammenlignet med de øvrige tre sønderjyske kommuner. I 2019 var der 220 henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om påkørte hjorte, som kom fra  Aabenraa Kommune.

I Haderslev var der 139 henvendelser, 134 stod Sønderborg for, mens der var 121 henvendelser fra Tønder. Tallene overrasker ikke Dyrenes Beskyttelse.

- Aabenraa Kommune har ligget øverst på listen de senere år i forhold til de andre sønderjyske kommuner, siger Michael Carlsen, der er biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse.

Annonce

Flere sorte punkter

Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor Aabenraa Kommune har så mange hjortepåkørsler.

- Men der er nogle sorte punkter i kommunen. Der sker eksempelvis mange påkørsler vest for Løjt Kirkeby, og mit bud er, at det skyldes terrænnet. Øst for Kruså sker der også mange påkørsler, siger Michael Carlsen og tilføjer, at det ikke er på de store veje, men derimod på de mindre veje, at der sker flest uheld.


Aabenraa Kommune har ligget øverst på listen de senere år i forhold til de andre sønderjyske kommuner.

Michael Carlsen, biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse


Klaus Sloth, der er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Sønderjylland, har også et par bud på, hvorfor der er så mange påkørsler af hjorte i Aabenraa Kommune.

- Bestanden af hjortevildt er væsentligt større i Aabenraa Kommune. Der er meget bedre fødegrundlag end på vestkysten, fordi der er mere muldholdig jord, siger Klaus Sloth.

- Det er også min vurdering, at der er mere skov i Aabenraa Kommune, og trafikken er nok også tættere. Det er mine bedste bud, fortsætter han.

Annonce

Sæt farten ned

Den kraftige stigning i antallet af hjortepåkørsler, som statistisk set vil komme i de næste tre måneder, skyldesogså, at dagene nu bliver kortere og mørkere.

- Om efteråret er der mange flere hjorte, der kommer galt afsted i trafikken. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd, men til gengæld kan vi prøve at guide bilisterne til at undgå mange ulykker. Hvis de satte farten ned på bestemte strækninger og tidspunkter, ville det føre til færre uheld, siger Michael Carlsen.

Biologen hos Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at man som bilist er ekstra påpasselig, når man kører bil de kommende måneder.

- Hjortene er mest aktive fra solnedgang til solopgang, og det betyder, at det er i dette tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. Derfor skal man holde ekstra øje med hjorte i trafikken lidt før solen går ned. og til lidt efter solen er stået op i efterårs- og vintermånederne, siger Michael Carlsen.

Aalborg Kommune topper listen over flest henvendelser om påkørte hjorte i 2019 med 431 henvendelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce