Annonce
Tønder

Højskole i Toftlund har fundet Thomas Triers afløser

Sascha Haunstrup Qvortrup er ansat som ny forstander på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund. Hun efterfølger Thomas Trier og arbejder i dag som viceforstander på Den Rytmiske Højskole i Vig. Foto: Musik og Teaterhøjskolen
Det er ikke en ny forstander, der er ubekendt med Sønderjylland, som efter Thomas Triers afgang har fundet vej til Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund. Den nye forstander, Sascha Qvortrup, har tidligere været ansat på højskolen i Løgumkloster.
Annonce

TOFTLUND: Ansættelsesudvalget på Musik og Teaterhøjskolen har nu fundet den kandidat, der skal efterfølge Thomas Trier, der netop har holdt afskedsreception.

Den nye kvinde i spidsen bliver Sascha Haunstrup Qvortrup, der i dag fungerer som viceforstander på Den Rytmiske Højskole i Vig.

- Vi har hermed fundet en særdeles kompetent afløser for Thomas Trier, der brænder for og har arbejdet med højskoletanken og -ånden, skriver højskolen i en pressemeddelelse.

Sascha Haunstrup Qvortrups baggrund spænder vidt, idet hun har en ph.d i kultur, er cand.mag. i idéhistorie og sociokulturel-analytisk samt bachelor i antropologi.

I pressemeddelelsen beskrives Sascha Haunstrup Qvortrup som en begejstrende, bevægende og handlende kvinde, der skaber liv, samling og overblik omkring sig. Der står også, at hun glæder sig til jobbet som forstander for Musik og Teaterhøjskolen og til at blive en del af den sønderjyske muld igen.

Annonce

Spidskandidat for Alternativet

Ikke bare uddannelsesmæssigt har den nye højskoleforstander været alsidig. Hun har blandt andet en fortid som efterskolelærer, ekstern lektor på kandidatuddannelsen i pædagogik, lærings- og dannelsesteori, kirkesanger, forstander på en fri- og efterskole samt underviser og projektleder. Hun var også i en kortere periode forstander på Løgumkloster Højskole frem til august 2016.


Jeg har alle dage drømt om at blive højskoleforstander.

Sascha Haunstrup Qvortrup, ny forstander på Musik og Teaterhøjskolen


Forinden sit kortvarige ophold i Løgumkloster, nåede hun at blive spidskandidat for Alternativet i Vestjyllands Storkreds, før hun forud for folketingsvalget i 2015 med kort varsel valgte at droppe kandidaturet til gengæld for jobbet på højskolen i Løgumkloster.

- Jeg har alle dage drømt om at blive højskoleforstander, sagde Sascha Haunstrup Qvortrup dengang til JydskeVestkysten som begrundelse for sit skifte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce