Annonce
Tønder

Højskole starter op med nytårskursus

28. december åbner Løgumkloster Højskole med et nytårskursus, som varer til den 2. januar. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Den nystiftede Løgumkloster Højskole starter op med et nytårskursus med titlen "Du kom med alt der var dig". Det er et kursus, hvor forfatteren Jens Rosendal, som tidligere var lærer på Løgumkloster Højskole, er i fokus.

LØGUMKLOSTER: Nu går der ikke længe, inden Løgumkloster Højskole igen kan åbne slå dørene op, og invitere kursister indenfor.

Efter konkursen i 2014, og sidenhen nogle hårde år for højskolen, hvor skoledriften blev droslet ned, og den nødvendige økonomi til at opretholde stedet blev sikret gennem en kombination af udlejnings-, kursus- og undervisningsaktiviteter, kom højskolen tidligere på året på nye hænder - i form af den selvejende institution Løgumkloster Højskole.

Nu skal den nystiftede Løgumkloster Højskole under den selvejede institution så stå sin prøve, når højskolens første kursus løber af stablen henover nytåret. Det starter den 28. november og slutter igen den 2. januar.

Titlen på kurset er "Du kom med alt der var dig" - inspireret af sangen af Jens Rosendal.

- Jens Rosendal var lærer på Løgumkloster Højskole i 23 år, og det var her, han skrev mange af sine bedste sange og salmer - blandt andet ”Du kom med alt det der var dig”. Så vi synes, at det var nærliggende at genåbne skolen med at fortælle om Jens Rosendals liv og forfatterskab, siger kursusleder og psykolog Anne Knudsen.

Annonce

Jens Rosendal var lærer på Løgumkloster Højskole i 23 år, og det var her, han skrev mange af sine bedste sange og salmer, blandt andet ”Du kom med alt det der var dig”. Så vi synes, at det var nærliggende at genåbne skolen med at fortælle om Jens Rosendals liv og forfatterskab.

Anne Knudsen, kursusleder.

Sparker højskolen i gang

Sammen med sin mand, journalisten Steen Valgreen-Voigt, og i samarbejde med højskolens nye forstander, Ursula Dieterich-Pedersen, har Anne Knudsen stået for at arrangere det første kursus på den genåbnede skole.

- Det var forstanderen på Løgumkloster Refugium, Helle Skaarup, der for flere måneder siden spurgte os, om vi ville være med til at sparke højskolen i gang. Det synes vi lød enormt spændende, og vi ser det som et pivilegie at være med til at starte højskolen op, siger Anne Knudsen.

Kurset foregår i samarbejde med Løgumkloster Refugium. Det betyder, at flere af arrangementerne er fælles. Det gælder blandt andet foredrag med forfatter og tidligere medlem af Etisk Råd, Mickey Gjerris, og skuespiller Iben Nagel Rasmussen, som fortæller om sin far, digteren Halfdan Rasmussen.

Derudover vil præst og tidligere forstander på højskolen, Bent Andreasen, og skuespiller Benedikte Hansen, lægge vejen forbi kurset.

Det er Anne Knudsen (tv) og Steen Valgreen-Voigt (th) som står for den nystiftede højskoles første kursus, som har titlen Du kom med alt der var dig - inspireret af sangen af samme navn. Foto: Mogens Gabs.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce