Annonce
Navne

Højskoleforstander med stor lyst til samfundsdebat

Siden 2007 har Mads Rykind-Eriksen og hustru Anja været forstanderpar på Rødding Højskole. Fra fredag og frem til søndag er parret sammen med nyhedsmagasinet Ræson medværter på konferencen Magten og folket. Foto: Ulrik Pedersen

48-årige Mads Rykind-Eriksen er for femte år i træk medvært på konferencen Folket og magten på Rødding Højskole. Det trækker ministre og politikere fra Christiansborg til Rødding.

Hvis der er noget, som formår at trække ministre og politikere væk fra Christiansborg, så er det konferencen Folket og magten.

Fra fredag aften sættes der gang i et program, som strækker sig over 48 timer. For femte år i træk er Rødding Højskole og nyhedsmagasinet Ræson værter for konferencen. Igen denne gang har en lang række politikere forladt Slotsholmen for at møde borgerne til politisk diskussion og samtale. Overskriften er denne gang: Tænk demokratiet om.

Højskolens forstander, Mads Rykind-Eriksen, glæder sig til en ny intens weekend. Den 48-årige forstander er en glødende samfundsdebattør, det har ikke kun elever og gæster oplevet på højskolen. Det har han også givet eksempler på, når han har taget plads i TV News & co.-udsendelser.

Det lå egentlig ikke lige for, at Mads Rykind-Eriksen, der er fra stenbroen i hovedstaden, skulle gå hen og blive en slags redningsmand for Rødding Højskole; verdens ældste med en historie, der daterer sig tilbage til 1844.

Annonce

Åben konference

Konferencen Folket og magten, som Rødding Højskole og nyhedsmagasinet Ræson står bag, foregår fra fredag klokken 19 til søndag eftermiddag. Konferencen er åben for alle interesserede.Blandt deltagerne er blandt andet justitsminister Søren Pape Poulsen, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt kultur- og kirkeminister Mette Bock.

Hele programmet kan ses på websitet:

roedding-hoejskole.dk/folket/

Svært udgangspunkt

Siden 2007 har han sammen med hustruen Anja været forstander i Rødding. Parret, som faktisk havde mødt hinanden på netop Rødding Højskole tilbage i 1992, havde dengang et svært udgangspunkt:

Kassen var tømt, elever var der ikke mange af, og den enorme bygningsmasse kaldte også på renovering og modernisering. Men Anja og Mads Rykind-Eriksen ville det anderledes. Med en enestående opbakning fra lokalsamfundet samt foreninger og virksomheder, blev der rejst en tilstrækkelig kapital til at få skabt fundamentet til at kunne komme videre.

Og højskolen er i den grad kommet videre. Højskolen er igen blevet et fyrtårn, som unge fra hele landet nu besøger for at blive klogere på sig selv og på verden. Samtidig er skolen blev en vigtig del af lokalsamfundet, og også håndværkerne er rykket ind på skolen på Flors Allé ved flere nybyggerier og moderniseringer. Lige nu er en ny elevfløj under opførelse.

Forstanderparrets engagement har aftvunget respekt, og sideløbende med deres enorme og flittige arbejdsindsats er der også blevet tid til seks børn.

Fra i aften venter en weekend, hvor det handler om folket og magten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce