Annonce
Sydjylland

Højskolen – et voksested for livet

Skål og til lykke med jubilæet. Mads Rykind-Eriksen, til venstre, hilser på Gunnar Hattesen, redaktør på Æ Rummelpot. Foto: Martin Ravn
Der var nærmest ikke plads til flere, da Rødding Højskole fejrede 175 års jubilæum med reception. Taler, sang og en præsentation af en ny bog om redningen af højskolen var programmet.

Rødding: Selv på en festdag kan blikket også blive kastet tilbage på en tid, hvor der hang mørke, mørke skyer hen over højskolen for enden af Flors Allé i Rødding.

Formanden for højskolens bestyrelse Morten Skov Mogensen undgik i sin velkomsttale ikke at komme ind på den krise, som var ved at blæse Rødding Højskole omkuld tilbage i starten af det nye årtusinde.

- Der er også på en dag som i dag grund til at takke alle, som gjorde deres til, at udviklingen blev vendt. Til lykke til os alle. Til lykke til hver og én, som gjorde en forskel, så Rødding Højskole fortsat er et voksested for livet. Højskolen er et lokalt kraftcenter – men sætter også sine aftryk ude omkring, lød det fra Morten Skov Mogensen.

Efter kronprinsessens besøg fra sidst på formiddagen var der inviteret til reception fra sidst på eftermiddagen. Og der stod de så – de godt og vel 300 gæster – nærmest som sild i en tønde.

Hver en mulighed for at tage sig en siddeplads var hurtigt væk, og resten måtte overvære det hele – sange og taler – stående.

Annonce

Endelig er der den tredje storhedsperiode, som vi er nogle år inde i med Anja og Mads Rykind-Eriksen som forstandere.

Søren Tang, tidligere formand og elev på Rødding Højskole

Tre storhedstider

Blandt talerne var også Søren Tang Sørensen, som i højskolesammenhæng har indtil flere kasketter; tidligere formand, tidligere næstformand, tidligere elev på skolen og såmænd også tidligere karl på højskolens landbrug, som ikke længere er.

Søren Tang mente, at Rødding Højskoles 175 år kan inddeles i foreløbig tre storhedstider:

- Der var starten fra 1844 og frem til 1864, da landsdelen blev tabt ved Dybbøl. Så var der perioden fra 1926 til 1976, da Hans Lund og Arne Fog Pedersen var forstandere. Endelig er der den tredje periode, som vi er nogle år inde i med Anja og Mads Rykind-Eriksen som forstandere, sagde Søren Tang.

Og så blev det alvor igen. 175 års-jubilæumsreceptionen blev også benyttet til at præsentere den bog, som journalist og forfatter Erik Lindsøe har skrevet om den redning af Rødding Højskole, som blev sat i gang i 2006.

Det var en alvorlig og også bevæget Mads Rykind-Eriksen, der fortalte om den opringning, hvor han og hustruen blev tilbudt forstanderstillingen. Opringningen kom fra Carl Holst – opvokset i Rødding og på højskolen, som var en af kræfterne, der satte gang i genrejsningen af skolen.

- Anja og jeg havde mødt hinanden netop Rødding Højskole. Der var derfor noget at tænke over, og vi husker, da vi stod ude i gården. Det regnede, ja det silede ned. Her var tomt. Her skete ikke noget. Og så alligevel. Efter en betænkningstid sagde vi ja til jobbet, lød det fra Mads Rykind-Eriksen. Parret tiltrådte som forstandere i 2007 – det første år til halv løn.

Intet under, at forstanderparret fik lange klapsalver.

Bestyrelsesformanden Morten Skov Mogensen kaldte fra talerstolen Rødding Højskole for et voksested for livet. Foto: Martin Ravn
Hver en siddeplads var hurtigt væk, inden der blev budt velkommen til receptionen. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce