Annonce
Tønder

Højskole-ballade undersøgt: Sagforløb har fulgt reglerne

Fredag offentliggjorde Løgumkloster Refugie, at man nu har overtaget Løgumkloster Højskole. Samme dag fremlagde borgmester Henrik Frandsen en redegørelse, der slår fast, at både sagsfremstilling og hele sagsforløbet har fulgt reglerne. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Både jura og god forvaltningsskik var i orden, da fremtiden for Løgumkloster Højskole blev behandlet i det kommunale system. Det fremgår af den redegørelse, som syv politiske partier/lister har krævet, og som borgmesteren fremlagde fredag.

TØNDER/LØGUMKLOSTER: - Efter at have gennemgået sagsforløbet (...) konkluderer forvaltningen, at sagen er præsenteret på et oplyst og korrekt grundlag, samt at der ikke er foretaget positiv særbehandling i forhold til Sønderjyllands Seniorhøjskole i forhold til de øvrige højskoleprojekter.

Sådan lyder konklusionen på den redegørelse, som Tønders borgmester Henrik Frandsen og kommunens forvaltning fremlagde fredag. Redegørelsen er resultatet af et krav om en nærmere undersøgelse af den administrative og politiske behandling af højskole-sagen i Løgumkloster (se faktaboks).

- Redegørelsen viser, at vi i denne sag har fulgt den normale praksis. Det var ellers det, vi var angrebet på. Redegørelsen er forvaltningens bedste bud på et svar. Hvis ikke man er tilfreds med det, må man indbringe det for det kommunale tilsyn eller for ombudsmanden, siger Henrik Frandsen.

Annonce

Sagen

  • Løgumkloster ny Højskole blev taget under konkursbehandling den 26. april i år.
  • Efterfølgende lagde to projektgrupper billet ind på en kommunegaranti og en økonomisk starthjælp fra kommunen for at starte en ny højskole. De to grupper var Sønderjyllands Seniorhøjskole og Løgumkloster Refugium.
  • Den 27. juni besluttede kommunalbestyrelsen at yde kommunegaranti på tre millioner kroner samt en starthjælp på 750.000 kroner til det af de to projekter, der først opnåede en underskrevet købsaftale med kurator.
  • Den 8. august besluttede et flertal i økonomiudvalget at give garantien og starthjælpen til Sønderjyllands Seniorhøjskole. Liberal Alliances Claus Hansen benyttede sig af standsningsretten og ønskede sagen behandlet i kommunalbestyrelsen. Baggrunden var blandt andet mistanke om forskelsbehandling i forhold til de to projekter, hvilket han gjorde rede for i et skriftligt indlæg.
  • Inden sagen kom op i byrådssalen, trak gruppen bag Sønderjyllands Seniorhøjskole dens ansøgning. Dermed var refugie-gruppen eneste bejler. Gruppen opnåede den 29. august i timerne op til mødet i kommunalbestyrelsen tilsagn om kommunegaranti og starthjælp af et enigt økonomiudvalg.
  • I kølvandet på kommunalbestyrelsesmødet den 29. august, hvor Claus Hansens indlæg udløste en del debat, krævede syv ud af kommunalbestyrelsens 10 partier/lister en redegørelse omkring hele sagsforløbet. Det er denne redegørelse, borgmester Henrik Frandsen fremlagde fredag.

Nærlæse

Det var den konservative Anette Abildgaard Larsen, der på vegne af i alt syv ud af kommunalbestyrelsens 10 partier/lister havde krævet en nærmere undersøgelse af hele sagsforløbet. Om hun var tilfreds med hele udredningen og redegørelsen, kunne hun ikke svare på fredag. Dertil var det fremlagte materiale for omfattende og skal først nærlæses.

- Jeg synes, der er lagt et stort stykke arbejde i redegørelsen, og der er forklaringer, der giver mening. Mange af de fremlagte ting lyder umiddelbart fornuftige, siger Anette Abildgaard Larsen.

Mistanken om positiv særbehandling bliver blandt andet afvist gennem en timeopgørelse. Her fremgår blandt andet, at refugie-gruppen har trukket på forvaltningen i 10,5 timer, mens der i forhold til seniorhøjskolen har været et timeforbrug på 29,5 timer. Forskellen kan ifølge kommunaldirektør Klaus Liestmann og Henrik Frandsen bl. a. forklares med, at seniorhøjskolens projekt har været noget længere undervejs og fordi der var blevet bedt om assistance.

Af redegørelsen fremgår også, at der siden Løgumkloster Højskoles første konkurs tilbage i 2014 har været i alt seks projekter i spil.

- Kommunen har været dybt engageret i alle, men vi har ikke favoriseret nogen. Projekterne er blevet serviceret i den udstrækning, der er blevet bedt om det, siger Henrik Frandsen.

Han glæder sig over, at der med refugiets projekt nu er udsigt til, at der kommer lys i vinduerne i højskolen, hvilket ligger ham meget på sinde.

- Skolen har været en sten i skoen hos mig, lige siden jeg blev borgmester. Nu ser det ud til at lykkes, det er det vigtigste, siger han.

På dagsorden

Det var en skriftlig sagsgennemgang fra Liberal Alliances Claus Hansen, der tilbage i august gav anledning til den aktuelle redegørelse. Claus Hansen gav i sin gennemgang udtryk for, at nogle bilag i den omfattende sag kunne være fejlagtige eller vildledende. Et forsøg på at diskutere kritikpunkter i byrådssalen i august lykkedes kun betinget.

- Ved sidste byrådmøde bad jeg borgmesteren om svar på, om det var rigtigt eller forkert, det jeg skrev. Det ville han ikke dengang, det har han gjort nu, siger Claus Hansen.

Han vil bruge weekenden til at nærlæse kommunens redegørelse. Uanset hvad det studie resulterer i, står det allerede klart, at redegørelsen ender til debat i byrådssalen torsdag aften. Der sker på Claus Hansens foranledning.

- Jeg benytter mig af initiativretten, fordi denne sag er en politisk sag med stor mediebevågenhed. Efter min opfattelse skal sådanne sager ikke afgøres under et af borgmesterens pressemøder, men skal drøftes og afgøres i kommunalbestyrelsen, siger Claus Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce