Annonce
Esbjerg

Højspænding: Kommunen klar med forslag til justeret linjeføring

Løgfrøer, beskyttet natur og fredskov - Plan & Miljøudvalget gennemgår tirsdag kommunens høringssvar til Energinet, og kommunen ønsker flere ændringer af linjeføringen.

Esbjerg Kommune: Fredede løgfrøer, sårbar og beskyttet natur samt byudviklingsinteresser er blandt argumenterne, når Esbjerg Kommune forsøger at få korrigeret Energinets forslag til linjeføring af de kommende gigant-højspændingsmaster, som går igennem kommunen.

Det er snart tre uger siden, at Energinet offentliggjorde sit forslag til linjeføring af den 170 kilometer lange højspændingsforbindelse mellem Idomlund ved Holstebro i nord over Endrup til den dansk-tyske grænse, og tirsdag skal Plan & Miljøudvalget godkende det udkast til høringssvar, embedsmændene har forfattet.

I udkastet foreslår forvaltningen adskillige ændringer af linjeføringen gennem Esbjerg Kommune, ligesom der opremses flere hensyn, der bør tages. Først og fremmest understreger forvaltningen, at den foreslåede linjeføring konflikter med byudviklingsinteresser omkring Ribe og Bramming, ligesom linjeføringen og udvidelsen af stationen i Endrup er i konflikt med natur og landskabsinteresser.

Ifølge udkastet til høringssvar ønsker Esbjerg Kommune også linjeføringen justeret ved Tangeskoven i Ribe af hensyn til rekreative interesser, og syd for Ribe ser man gerne en forlængelse af den strækning, hvor Energinet har foreslået kabler i jorden. Forvaltningen foreslår således kabellægningen forlænget til syd for Haderslevvej af hensyn til oplevelsen af Ribe og landskabet omkring Ribe Østerå.

Derudover påpeger kommunen, at Hovedvej A1 og Toftlundvej er udlagt som særtransportruter, og luftledninger må ikke begrænse den fremtidige brug af ruterne.

Annonce

Beskyttede arter

  • Esbjerg Kommunes udkast til høringssvar, som Plan & Miljødudvalget skal godkende tirsdag, indeholder adskillige generelle bemærkninger om beskyttede arter.
  • Linjeføringen krydser således på hele strækningen gennem kommunen flere søer og blandt andet også en sø, hvor den fredede løgfrø lever. Padder kan være meget følsomme overfor zink, som ledningerne kan give anledning til, skriver forvaltningen.
  • Derudover nævnes, at der skal tages hensyn til markfirben, flagermus - der er afhængige af træer både som raste- og yngleområde - odder, snæbel samt fuglebeskyttelsesområdet ved Ribe Østerå.

Løgfrøen

Det er særligt i etableringsfasen, at master, luftledninger og kabler konflikter med naturinteresser, mener kommunen, der uddyber de problematiske steder i høringssvaret.

Af hovedpunkter i høringssvaret nævnes Energinets udvidelse af Endrup station, som ser ud til at overlappe med en beskyttet sø, ligesom moseområdet ser ud til at være større end det, der er registreret. Syd for Endrup krydser linjeføringen Sneum Å og dens sidegrene flere gange, og her er der tale om et landskab med mange bindinger blandt andet paragraf 3-beskyttet natur, Natura 2000, kirkeomgivelser, fredskov, fredning og å-beskyttelseslinje. Derfor ønsker Esbjerg Kommune, at kabellægningen forlænges fra station Endrup til syd for motorvej E20, og alternativt ønsker kommunen muligheden for at føre ledningerne nord og øst om byen undersøgt.

I forhold til Bramming ligger der en strategisk udviklingsplan for byen, som udlægger nye boligområder øst for Bramming, og Esbjerg Kommune ønsker derfor, at muligheden for at rykke linjeføringen mod øst undersøges. Syd for Bramming, hvor ledningerne krydser en sø, er der desuden registreret den fredede padde, løgfrøen.

Biogas og natur

Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten krydser linjeføringen nord for Ribe et område, som er kommune- og lokalplanlagt til udvidelse af Ribe Biogas. Kommunen skriver i høringssvaret, at det eksisterende biogasanlæg skal sikres mulighed for at udvide. Det kunne ske ved at føre tracéet øst om biogasanlægget, og om muligt bør overgangsstationen fortsat placeres i tilknytning til biogasanlægget, for at minimere den visuelle merpåvirkning i området, anfører forvaltningen blandt andet.

Derudover er der nævnt et par kommende boligområder ved Ribe, som masterne enten tangerer eller krydser, hvilket kommunen af naturlige årsager ønsker ændret, ligesom der er flere naturområder, herunder Tangeskoven og flere heder og overdrev, som kommunen i høringsudkastet understreger, at der bør tages vidtstrakte hensyn til.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

JV-Panelet: Det mener vi om Mungo Parks nye navn, fredning af Marielundskoven og om patienter, som udebliver fra deres aftaler

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce