Annonce
Esbjerg

Højspænding: Minister vil have kabler i jorden hvis teknisk muligt

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) måtte svare på spørgsmål i to samråd torsdag om højspændingsforbindelsen fra Idomlund til den dansk-tyske grænse. Foto: Peter Leth-Larsen

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har nu erklæret sig positiv over for nedgravning af højspændingsforbindelsen fra Idomlund til den dansk-tyske grænse, hvis de tekniske muligheder findes.

Hvis det teknisk kan lade sig gøre at nedgrave det statsejede Energinets omdiskuterede højspændingsforbindelse fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse, er regeringen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) klar til at finde pengene inden for forsvarlige, økonomiske rammer.

Det var konkret, hvad der kom ud af to samråd i Folketinget torsdag eftermiddag, som henholdsvis Enhedslisten og Socialdemokratiet havde indkaldt til.

Den massive, folkelige modstand mod udsigten til, at der rejses i alt 500 højspændingsmaster i Sydvestjylland på den cirka 170 kilometer lange strækning, har gjort et betydeligt indtryk i Folketinget, mens det omvendt har udløst voldsom frustration blandt både borgere og politikere, at de i debatten først er blevet mødt med argumentet om, at en nedgravet løsning vil blive for dyr, og sidenhen at det overhovedet ikke er teknisk er muligt at drive en nedgravet forbindelse. Spørgerne i samrådene kritiserede ministeren for at have ladet debatten køre i månedsvis på forkerte præmisser. Men ministeren erkendte i samrådene, at det også er kommet bag på ham, at det formentlig slet ikke kan lade sig gøre at kabellægge hele strækningen. Det opdagede han først få dage før den 12. juni, da der blev holdt et forhandlingsmøde i ministeriet:

- Det vil jeg gerne indrømme - det er også kommet bag på mig. Meldingen fra Energinet var, at en nedgravet løsning ville være forbundet med "betydelige tekniske udfordringer" og "stor usikkerhed", og jeg satte ikke tidligere lighedstegn mellem "umulig" og "betydelige tekniske udfordringer og stor usikkerhed", sagde ministeren blandt andet.

Annonce

Det kom frem


  • Det var Enhedslisten ved Henning Hyllested og Søren Egge Rasmussen samt Socialdemokratiet ved Jens Joel og Jesper Petersen, der stillede spørgsmålene på de to samråd, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) var indkaldt til.


  • Her kom følgende blandt andet frem:
  • Hvis det ellers teknisk er muligt at drive en fuldt, kabellagt løsning, vil anlæggelsen af denne koste mellem 6,2 milliarder og 10,4 milliarder kroner. Det er en meromkostning i forhold til luftledninger på mellem 3,4 milliarder og 7,55 milliarder kroner.
  • Hvis meromkostninger skulle dækkes over tariffen, ville det for en mellemstor virksomhed med et årsforbrug på 10 gigawatt betyde en øget omkostning på mellem 30.000 og 70.000 kroner årligt, mens det for en almindelig husstand vil koste 12-28 kroner mere årligt.
  • Som tidligere omtalt er Energinet sendt i tænkeboks og har fået besked på at udarbejde en rapport med alle tænkelige alternativer til en luftledning. Den skal være klar i løbet af september. I mellemtiden holdes der to borgermøder i Sydvestjylland i august, hvor ministeren selv deltager og borgerne opfordres til at komme med synspunkter og idéer, der også vil blive undersøgt. Herefter skal uvildige eksperter trykprøve Energinets konklusioner.

Muligheder drøftes

Energiordfører for Socialdemokraterne Jens Joel efterspurgte en konkret, politisk melding fra ministeren på, hvad der skal ske, hvis det kan lade sig gøre at nedgrave mere end de cirka 15 procent af strækningen, som Energinet estimerer.

- Hvis det kan lade sig gøre at nedgrave længere dele af kablet, og det er økonomisk forsvarligt, så vil jeg drøfte denne mulighed med forligspartierne bag PSO-aftalen. PSO-aftalen fra 2016 siger, at 400kV-højspændingsforbindelserne skal i luften, og den står vi inde for, indtil noget andet er besluttet. Men lokalt i Sydvestjylland er modstanden massiv, og hvis der er muligheder for yderligere kabellægning, så er det min og regeringens holdning, at forligskredsen skal indkaldes, så vi kan drøfte økonomien. Men først skal vi vide, hvad der er teknisk muligt, lød det fra Lilleholt.

Socialdemokratiets folketingskandidat for Esbjerg By & Fanø og indædt mastemodstander, Anders Kronborg, siger:

- Efter samrådene må det stå lysende klart, at borgerne og Folketinget er blevet fejlinformeret. Om det er, fordi ministeren er sjusket eller uinteresseret, ved jeg ikke. Men heldigvis er der ingen tvivl om, at vi i Sydvestjylland har rystet de tykke mure på Christiansborg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce