Annonce
Kolding

Højspænding og mystik: Kolding har fået nyt Escape Room

Den 11. juni åbnede et nyt Escape Room på Dalbygade i Kolding. Locked, som kæden hedder, har i forvejen afdelinger i Randers, Herning og Holstebro, mens et femte er på vej i Odense.

Kolding: Den gnitrende lyd af radioaktivitet fylder rummet. Øjnene skal lige blinke et par gange for at vænne sig til de dystre omgivelser. Sveden perler efterhånden frem i håndfladerne, mens øjnene flakker rundt for at finde en løsning. Et gitter, en hængelås, det skræmmende advarselsskilt om radioaktivitet og en masse ledetråde, som du ikke helt ved, hvad du skal gøre ved.

Du er en del af en gruppe amerikanske CIA-agenter, der skal opklare, hvad der skete under atomkatastrofen i Tjernobyl. Der er i alt fire stave, der til sammen kan give svar, men de fire stave er låst inde og kan kun samles, hvis de forskellige hængelåse kan blive låst op.

Den logiske tænkning og samarbejdsevnen bliver sat på prøve, mens den hylende lyd af en alarm og den gnitrende radioaktivitet presser og stresser dig frem.

Annonce

Snart fem afdelinger

Den 11. juni åbnede Locked for et nyt Escape Room-koncept på Dalbygade 40 i Kolding. Åbningen var ellers planlagt til 3. april, men coronavirus kom også i vejen for dette. I forvejen har kæden afdelinger i Randers, Herning og Holstebro, og snart åbner Locked også en afdeling i Odense.


Man bliver helt hooked. Nogle gange er det også mig, der siger, at vi skal afsted. Det er en genial ting, når man har teenagebørn.

Tine Stilling, gæst hos Locked


Hos Locked Kolding kan du prøve tre forskellige rum. Der er et rum, hvor du skal løse en mordsag, et rum, hvor du skal slippe fri fra en kidnapper, og så altså Tjernobyl-rummet. Bag konceptet står 26-årige Martin Høeg og 26-årige Anna Grantland, som fik ideen til konceptet, mens de studerede til diplomingeniør i Herning.

- Vi giver en spændingsoplevelse med fokus på samarbejde. Jeg plejer at forklare vores koncept helt kort ved at sige, at det er som en spillefilm, hvor man selv spiller hovedrollen, siger Martin Høeg.

Han fortæller, at de er kommet rigtig godt fra start i Kolding, hvor både firmaer og familier benytter konceptet til at få en sjov og sammenholdsskabende oplevelse. Konceptet er velegnet til både underholdning og teambuilding for familie, venner og kollegaer, uddyber han.

Annonce

60 minutter til at løse opgaven

Familien Stilling er denne lørdag kommet hele vejen fra Viborg for at prøve et nyt Escape Room i Kolding. De har før prøvet to Escape Rooms i Lockeds Randers-afdeling, og det kommer dem til gavn.

Hurtigt begynder de at afsøge rummet efter ledetråde, og aflæsning af kemikalienavne på en plakat bliver lynhurtigt omsat til en talkode, der kan få en af de mange hængelåse op og bringe familien et stykke videre.

Om Locked

  • Escape Room er et oplevelseskoncept, hvor man bliver lukket ind i et rum i en gruppe, hvor man skal løse en gåde ved hjælp af logisk tænkning og samarbejde.
  • Bag Locked står 26-årige Martin Høeg og 26-årige Anna Grantland, der har studeret sammen på en ingeniøruddannelse i Herning.
  • De vil gerne give en helhedsoplevelse til alle deres gæster. Derfor er der også indrettet et stort loungeområde, hvor man kan sidde før og efter og snakke oplevelsen igennem.
  • Af hensyn til corona bliver alle overflader, kontaktflader og lommelygter sprittet af efter hvert hold.

I alt en time har man til at løse opgaven, og der er mulighed for at få ledetråde fra personalet, hvis man er kørt fast. Så lang tid skal familien dog ikke bruge. Med 15 minutter og 52 sekunder tilbage er den sidste hængelås åbnet og de fire stave samlet.

- Man bliver helt hooked. Nogle gange er det også mig, der siger, at vi skal afsted. Det er en genial ting, når man har teenagebørn, siger Tine Stilling.

I mørket har man en time til at løse en gåde eller et mysterie, så man kan komme ud af rummet igen. Foto: Mads Dalegaard
Bag kæden Locked står 26-årige Martin Høeg (på billedet) og 26-årige Anna Grantland. Foto: Mads Dalegaard
Den 11. juni åbnede kæden Locked et nyt Escape Room i Kolding. Foto: Mads Dalegaard
Den 11. juni åbnede kæden Locked et nyt Escape Room i Kolding. Foto: Mads Dalegaard
Den 11. juni åbnede kæden Locked et nyt Escape Room i Kolding. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Marcos forældre takker nej til tilbud om nyt bosted: Myndigheder kan beslutte at flytte døende søn alligevel

Sydjylland For abonnenter

Råddent arbejdsmiljø plager stadig ungdomspsykiatri: Ansatte bliver mobbet på jobbet og stoler ikke på ny ledelse

Varde

Varehus får bøde på 20.000 kroner for beskidt køler til frugt og grønt: Den var ellers lige skilt ad og desinficeret

Vejen

Lokalarkivets mand: Skrot det forslag

Sydjylland

Kun to ud af ti kommuner vækker corona-bekymring - men tre mennesker er døde med sygdommen

Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Erhverv

Du kan lige nå det endnu: Hvem skal have din stemme som årets bedste arkitektur i Kolding?

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sydjylland

Region Syddanmark politianmeldt igen: Risikerer stor bøde efter sløseri med tusindvis af personfølsomme oplysninger

Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Aabenraa

Hjørnets fremtid er på spil: Her er planen for lukket værtshus

Haderslev For abonnenter

Mistillid og anspændt forhold endte med kontraktophævelse og politianmeldelse

Podcast

Lyt: Høner brækker knogler -  Det er barskt!

Annonce