Annonce
Tarm

Højspændingsledninger tæt på: Elbæk forventer tjenestebolig eksproprieret

Søren Elbæk fotograferet uden for sin tjenestebolig ved Laugesens Have. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Højspændingsledningen skal trækkes tæt på Laugesens Have og direktør Søren Elbæks tjenestebolig. Kursuscentret har hyret advokat til at varetage sine forretningsmæssige interesser.

Spjald: - Det er meget tæt på. Hvis man tager kablernes vestlige placering og afstanden ind til min bolig, ligner det en ekspropriation.

Sådan siger Søren Elbæk, viceborgmester og direktør for kursuscenter Laugesens Have, efter at have tjekket linjeføringen for den kommende Vestkystforbindelse.

Højspændingsledningerne skal trækkes cirka 50 meter øst for Laugesens Haves matrikel på Knivsbækvej.

Elbæks tjenestebolig ligger øst for kursusbygningerne og tæt på matrikelgrænsen, så boligen vil sandsynligvis få mindre end 80 meter fra ledningen. Det betyder, at Energinet skal ekspropriere ejendommen.

Søren Elbæk understreger, at han som politiker er inhabil i sagen og kun vil udtale sig i sin egenskab af direktør for Laugesens Have.

- Det ligner en ekspropriation, og det må jeg tage til efterretning og handle efter. Det vil jeg drøfte med min bestyrelse den 2. oktober, hvor vi har møde om sagen, siger han.

Elbæk understreger, at tjenesteboligen er ejet af Laugesens Have, og at han betaler husleje for at bo der. Pengene fra ekspropriationen vil naturligvis tilfalde Laugesens Have.

Kursuscentret har besluttet at hyre en advokat til at varetage de forretningsmæssige interesser, som ifølge Elbæk alt andet lige vil blive påvirket af projektet.

- Det er klart, at så stort anlægsprojekt få meter fra skel ikke er uden betydning. Der er defineret klare erstatningsrettigheder ved projektet, og dér skal vi ikke stilles anderledes end andre. Men fordi der er en forretningsmæssig konsekvens for Laugesens Have, har vi tilknyttet en advokat til sagen. Vi må vurdere, om det påvirker den æstetiske oplevelse af kursuscentret og påvirker udlejningsmulighederne, siger Elbæk.

Højspændingsledningerne skal hænge på en 35 meter høj og 35 meter bred mast, der skal rejses lige øst for matriklen.

- Mod øst har vi ikke så mange udsigtsmuligheder, da parken er afgrænset af træer, så af alle steder kunne det have været værre, siger Elbæk, der ikke tør ikke spå om, hvor meget støj, der vil komme fra ledningerne.

- Værelserne ligger mod vest, så også dét kunne have været værre, siger han.

Laugesens Have råder over 64 værelser og er ejet af fagforbundet 3F.

Annonce
Her ses Laugesens Have. Elbæks tjenestebolig er den aflange bygning til højre for kursusbygningerne. De sorte streger markerer højspændingsledningerne, og den sorte prik på den røde streg markerer, hvor der skal rejses en 35 meter høj og 35 meter bred mast. Foto: Energinet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce