Annonce
Esbjerg

Højt niveau uden kokke: Porsborgs udvikler nyt madkoncept til mindre kulturinstitutioner

På opfordring fra Ribe Kunstmuseum har Ribe-restaurationen Porsborgs udarbejdet et nyt madkoncept, der gøre det muligt for mindre kulturinstitutioner at servere mad på et højt, gastronomisk niveau uden at skulle have kokke ansat.

Ribe: Hvad der startede som en forsigtig forespørgsel fra Ribe Kunstmuseum om et madsamarbejde mellem museet og restaurationsvirksomheden Porsborgs, har nu udviklet sig til et helt nyt madkoncept, hvor Porsborgs har tænkt ud af boksen for at udvikle madløsninger på højt niveau.

Af samme årsag kaldes konceptet for Porsborgs Ud-Af-Boksen, og medejer af Porsborgs, Bjarne Christensen, forklarer, at man med forespørgslen så en mulighed for at tage ejerskab på at gøre det muligt for mindre kulturinstitutioner at have et madkoncept på højt niveau, uden at skulle have kokke ansat.

- Vi lancerede samarbejdet i september, hvor vi har fungeret som konsulenter, og i den første udgave af konceptet har vi været med hele vejen fra idé, konceptualisering, strategi, indpakning og den videre aktivering samt coaching af personale og opretholdelse af egenkontrol, siger Bjarne Christensen og forklarer, hvordan man gennem tæt samarbejde skaber værdi for begge parter.

- I sidste ende kommer det forhåbentligt også forbrugeren til gode, i og med der kommer et helt andet tilbud at komme efter i caféen og i museets have, siger Bjarne Christensen og forklarer, hvordan Porsborgs allerede i dag udnytter museets smukke have til afholdelse af sporadisk fredagsbar, når lejligheden byder sig.

Annonce

Madeksempel

Et eksempel på en menu er fem forskellige tilbud, der kan bestå af charcuterie, sæsonens suppe, ugens sandwich, hjemmelavet grøntsagstærte og sødt bagværk. Langt størstedelen er lavet fra bunden med hjemmebagt brød, dressinger og saucer, sæsonvarer fra samarbejdspartneren Oak River Farm, lokale råvarer med mere.




Udnytte kapaciteten

Rent praktisk foregår samarbejdet på den måde, at Porsborgs kontinuerligt leverer madkomponenter, der nærmest fungerer som byggeklodser, som er 80 pct. kørt i mål fra kyndige hænder, hvorefter Ribe Kunstmuseum ansatte sørger for at montere og servere retterne.

- Vi sigter efter også at tilbyde konceptet til lignende virksomheder eller institutioner, men lige nu er fokus, at konceptet skal modnes gennem samarbejdet med Ribe Kunstmuseum, inden vi for alvor kigger videre, siger kok Rasmus Errebo, der sammen med Bjarne Christensen har udviklet konceptet.

Også på Ribe Kunstmuseum er man tilfredse med samarbejdet, og museumsdirektør Dagmar Warming forklarer, at hun igennem flere år har ledt efter en måde, hvorpå museet kan udnytte kapaciteten fra de fine køkkenfaciliteter, caféen og den smukke have fuldt ud. Det mener hun at have fundet nu.

- Vi har brugt mange måneder på at drøfte konceptet igennem med Porsborgs om, hvordan vi bedst muligt kan gøre noget lækkert for vores gæster, og nu mener vi at have fundet en model, som er til at have med at gøre, og som giver vores gæster en god oplevelse, siger Dagmar Warming og forklarer, at det allerede nu er muligt at finde Porsborgs mad i caféen.

Dagmar Warming understreger dog, at maden er for gæsterne på Ribe Kunstmuseum, og ikke for gæster, der kommer ind fra gaden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce