Annonce
Esbjerg

Højt smittetal lukker Esbjergs plejehjem

Indtil foreløbigt 1. oktober er plejehjemmene i Esbjerg Kommune blevet pålagt restriktioner i forbindelse med besøg. Det sker som følge af høje smittetal. Arkivfoto Jesper Orry
Kun allernærmeste pårørende til beboere på kommunens plejehjem må komme på besøg indenfor. Esbjerg Kommune har fået et påbud fra Styrelsens for Patientsikkerhed på grund af det høje smittetal.
Annonce

Esbjerg Kommune: Det er slut med at komme på besøg indenfor ved beboere på plejehjem i Esbjerg Kommune, medmindre der er tale om nærmeste pårørende i skikkelse af ægtefælle, samlever eller børn.

På baggrund af de nyeste smittetal har Esbjerg Kommune fået et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed om nedlukning af plejehjem for at begrænse risikoen for smittespredning.

- Det sker, når tallet kommer over 50 smittede pr. 100.000 indbyggere. Jeg talte med styrelsen tirsdag, og onsdag kom så påbuddet om besøgsrestriktionerne på plejehjemmene, forklarer Arne Nikolajsen, der er direktør i Sundhed- & Omsorg i Esbjerg Kommune.

Annonce

Kan ses udendørs

Han er dog ikke så bekymret for restriktionerne i praksis.

- Jeg tror ikke, det får så stor betydning. Vi har hele tiden haft låste døre på plejehjemmene, så folk ikke bare kan gå ind, men man skal melde sin ankomst. Sådan vil det fortsat være, og beboerne kan stadig få besøg af sin nærmeste indenfor, og er der tale om besøg fra andre, så er det tilladt på udendørs arealer, siger Arne Nikolajsen.

Er der tale om en kritisk situation, kan man undvige reglen om forbud mod indendørs besøg.

Annonce

Ansatte testet

- Heldigvis er ingen beboere på vores plejehjem hidtil blevet smittet, og vi har fortsat meget stort fokus på at holde afstand og bruge værnemidler, så vi kan beskytte alle beboere bedst muligt mod smitte. Alle besøg skal gennemføres på en forsvarlig måde, både indendørs og udendørs, siger Arne Nikolajsen.


- Heldigvis er ingen beboere på vores plejehjem hidtil blevet smittet, og vi har fortsat meget stort fokus på at holde afstand og bruge værnemidler, så vi kan beskytte alle beboere bedst muligt mod smitte.

Arne Nikolajsen


Udover restriktioner for besøg på plejehjem betyder påbuddet også, at de omkring 2500 kommunale medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen og i sygeplejen skal testes hver 14. dag.

- Vi har bestilt testbiler, der vil ankomme i løbet af næste uge ude ved plejehjemmene, så det er let for de ansatte at blive testet. Tre af vore egne sygeplejersker vil stå for at pode personalet, siger Arne Nikolajsen.

Smittetal

De midlertidige besøgsrestriktioner indføres som reaktion på stigende smittetal i Esbjerg Kommune.

I de seneste syv dage er der konstateret 62 nye tilfælde af smittede med COVID-19 i kommunen.

Det svarer til, at 54 ud af 100.000 indbyggere er smittede.

Påbuddet om midlertidige besøgsrestriktioner gives, når dette tal er over 50.

Besøgsrestriktionerne gælder indtil videre, dog senest til den 1. oktober 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Selvfølgelig er der magtkamp i DF

Kolding

Smittetrykket stiger fortsat: Kolding overhaler Vejle målt på antallet af nye corona-smittede

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce