Annonce
Sydjylland

Høreforeningen kritiserer minister-udspil: Hun gør hørepatienter til kastebold

Det er for dårligt, at ministeren ikke tager ansvar for de op mod 35.000 hørepatienter, der lige nu venter på et høreapparat, mener Høreforeningen og Dansk Folkeparti. Foto: Malte Kristiansen/Scanpix

Det er dybt kritisabelt, at ministeren i sit udspil ikke har lagt op til en løsning for de mange patienter, der skal vente over 100 uger på et høreapparat, mener Høreforeningen og Dansk Folkeparti.

Ventelister: Det er dybt kritisabelt, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ikke tager ansvar for de op mod 35.000 mennesker, der lige nu venter på et høreapparat.

Sådan lyder det fra Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup, efter hun har læst det udspil på høreområdet, som ministeren i dag præsenterer i JydskeVestkysten.

- Jeg kan ikke læse mig til noget som helst om, hvordan ministeren vil afvikle den pukkel, der lige nu er på ventelisterne, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Samme kritik lyder fra Karina Adsbøl, handicapordfører i Dansk Folkeparti.

- Regeringen leverer ikke på det område. Det er noget, jeg vil påtale, siger hun med henvisning til de finanslovsforhandlinger på sundhedsområdet, der skal finde sted mandag.

Annonce

Det vil ministeren på høreområdet


  • I dag, søndag, præsenterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sit udspil på høreområdet i JydskeVestkysten. Forslaget består af følgende elementer:
  • 115 millioner kroner skal fordeles over fire år.
  • Et nyt digitalt system til at effektivisere visitationen skal testes i en region.
  • Behandlingstilbud skal være mere gennemsigtige. Herunder skal private klinikker informere klarere, og alle patienter skal sikres samme adgang til at få erstattet mistede høreapparater.
  • Der skal stilles nationale krav til kvaliteten af behandlingen.
  • De faglige ressourcer som eksempelvis audiologiassistenter skal bruges bedre.
  • Der skal indsamles mere data og viden på høreområdet.
  • Det skal sikres, at patienter modtager uvildig behandling og rådgivning.

Regionernes ansvar

Ifølge Majbritt Garbul Tobberup er der mange gode elementer i ministerens udspil, og hun glæder sig over, at ministeren har lyttet til flere af de ting, som Høreforeningen har efterspurgt. Det drejer sig blandt andet om at sikre en bedre gennemsigtighed i forhold til behandlingstilbud, og at der bliver stillet ens kvalitetskrav på de offentlige og private klinikker.

Men det helt centrale er altså ventelisterne, mener formanden.

Både hun og Karina Adsbøl minder om, at et samlet Folketing i december opfordrede regeringen til at tage initiativ til en fremtidssikret løsning på ventelisteproblemerne. Det mener hverken Adsbøl eller Majbritt Garbul Tobberup, at ministeren har levet op til med sit udspil.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby forklarer, at udspillet skal forhindre, at der i fremtiden opstår de samme problemer på høreområdet, som der er i dag. Den nuværende situation, hvor mange hørepatienter har udsigt til over 100 ugers ventetid på et høreapparat, er regionernes ansvar, mener hun.

- Der ligger fortsat en kæmpe stort opgave for regionerne. Det er deres ansvar at finde penge og løsninger, for de har skabt problemet, siger hun.

Kastebold

Den forklaring køber hverken Karina Adsbøl eller Majbritt Garbul Tobberup.

- Hørepatienterne er kastebold i en ulidelig diskussion mellem regeringen og regionerne om hvem der skal tage ansvar for de lange ventelister. Ministeren bør i stedet for tage ansvaret på sig og få sat penge af til at nedbringe ventelisterne, siger Majbritt Garbul Tobberup., mens Karina Adsbøl mener, at ministeren i sit udspil burde have stillet strenge krav til regionerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce