Annonce
Tarm

Høringssvar: Kystnære møller skal stå ud for Hvide Sande

Vesterhav Syd-møllerne, der bliver 193 meter høje, vil ikke få den røde bemaling, men kun den gule. Foto: Energistyrelsen
Frem til 16. august kan offentligheden pege på emner, som Vattenfall skal belyse i den nye VVM-redegørelse for Vesterhav Syd. Foreløbige høringssvar peger på et massivt krav om, at møllerne opstilles så sydvestligt som muligt.

Holmsland Klit: Hvad skal belyses i den nye VVM-redegørelse, som Vattenfall skal lave for at få Energistyrelsens tilladelse til at opstille de 20 Vesterhav Syd-møller ud for Holmsland Klit?

Det kan offentligheden komme med et bud på netop nu og frem den 16. august. Indkaldelsen af ideer og forslag til VVM-redegørelsen er første step i den fire år lange proces frem mod opstillingen af møllerne, der ifølge Vattenfalls tidsplan skal være i drift i efteråret 2023.

Vattenfall lover på forhånd, at redegørelsen vil belyse, hvordan mølleparken påvirker omgivelserne visuelt, for ”Vesterhav Syd vindmøllepark vil kunne ses på havet og i landskabet langs kysten”, skriver selskabet. Også hvor meget møllerne kommer til at støje, skal undersøges, ligesom påvirkningen af havfugle og flagermus, som risikerer at kollidere med møllerne, skal kortlægges. Møllerne kan fortrænge fugle fra fouragerings- eller rasteområder og udgøre en barriere for trækfugle, erkender Vattenfall.

Annonce

Parken skal redesignes

Markante modstandere af Vesterhav Syd-projektet har allerede sendt deres høringssvar til Energistyrelsen – og det tyder på, at kræfterne nu sættes ind på at overbevise Vattenfall om, at de tyve møller skal placeres så langt mod sydvest som overhovedet muligt inden for koncessionsområdet.

Lodsejer Jens Kabell, der har offentliggjort sit høringssvar til inspiration for andre modstandere, peger på, at det vigtigste er, at møllerne kommer længere ud på havet, gerne 20 eller 30 kilometer. Hvis ikke det kan lade sig gøre, skal møllerne placeres således, at de skæmmer mindst muligt.

- Alternativt må det være et vilkår, at den kystnære vindmøllepark komprimeres og redesignes i et let opfatteligt geometrisk mønster, fx vinkelret ud for indsejlingen til Hvide Sande Havn (ud for de eksisterende strandmøller) og i så stor afstand fra kysten som overhovedet muligt – mindst 10 km og gerne 20 km, fx i 2 rækker af 10 møller eller 3 rækker af 6/7 møller, skriver Jens Kabell og tilføjer ”hvorfor ødelægge 15 kilometer kyst, hvis man kan nøjes med at spolere én kilometer".

Han peger på, at Ringkøbing-Skjern Kommune tilbage i 2012 selv foreslog at placere en møllepark nord for Hvide Sande Havn og derfra ud i en nordvestlig linje, længst væk fra sommerhusområderne, men stadig inden for 4 til 10 kilometerfeltet.

I en klump

Også Jens Bollerup taler i sit høringssvar for Hvide Sande-placeringen, hvis en det ikke er muligt at få koblet

- Vi har stadig en drøm om, at det nye energiudvalg skrider til handling og får møllerne længere ud, men hvis det ender med, at Energistyrelsen kommer til at administrere det og fastholder koncessionsområdet ud til ti kilometer, er det optimale at få placeret møllerne i det sydvestlige hjørne og få dem op at stå i tre rækker, siger Bollerup.

Det allerbedste vil ifølge ham være, hvis møllerne placeres i en klump, men hvis Vattenfall har en teknisk begrundelse for at det skal være i to rækker, bør møllerne have samme startpunkt mod syd og så trækkes mod nord, mener han.

- Havmølleparker står i flere rækker, og i et område på otte til ti kilometer kan man placere alle tyve møller, så de ikke står i læ af hinanden. Det vil betyde en kæmpeforskel på kystlinjen, hvis møllerne står samlet og ikke på en linje, siger Jens Bollerup.

Kun én række

Da Vattenfall i juni meldte ud, at møllerne tættest på kysten vil blive flyttet længere ud, uden dog at angive den endelig opstilling, understregede selskabet, at man er nødt til at arbejde med én møllerække. Det skyldes, at møllerne ikke må skygge for hinanden og for at maksimere afstanden til kysten.

Samtidig afviste Vattenfall at kunne placere møller i det sydvestlige hjørne, som modstanderne nu bringer på bane. Det skyldes, at to fiberoptiske kabler krydser området og derfor forhindrer placering af møller dér.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce