Annonce
forside

Høringssvar kan tvinge mig til at stemme nej

Læserbrev: I sidste uge sendte vi en ny lokalplan for området omkring den tidligere Nygade Skole ud i høring. En plan, som gør det muligt for hjemmeplejen at flytte ind i de lokaler, der før var beboet af 10.Aabenraa.

Jeg havde set frem til, at netop disse bygninger sammen med Musikskolen og Nygadehuset i fremtiden ville kunne danne et musisk-kulturelt kraftcenter. Muligheden er helt enestående, især taget i betragtning af at det samlede byråd med opbakningen til Aabenraa Live lader til at have forstået den værdi, et veletableret musikliv på flere niveauer vil tilføre kommunen.

Når jeg fokuserer på kulturlivet, skyldes det naturligvis min særlige interesse i dette, men jeg vil alligevel tilføje, at jeg under hjemmeplejen nogle gode faciliteter. Men jeg mener ikke, placeringen i Nygade-bygningerne er egnet, alene pga. de trafikale forhold i området. Vejene er for smalle og parkeringspladserne for få. Lad os nu finde en god placering til dem, hvor de kan være mange år.

Naturligvis skal borgerne have mulighed for at komme med høringssvar, så vi som deres repræsentanter i byrådet kan træffe den rigtige beslutning. Jeg vil opfordre mine kolleger til at lytte til høringssvarene. Derfor har jeg stemt for at sende lokalplanen i høring. Men de indsigelser, vi allerede har modtaget, synes jeg tegner et tydeligt billede: Hvis svarene i høringsfasen ikke peger i en markant anden retning, stemmer jeg imod lokalplanen, når den tid kommer.

Jeg vil opfordre mine byrådskolleger til at gøre det samme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce