Annonce
Vejen

Høstens farverige flora

HØSTBUKETTEN - Buketturene er fyldt med historier om kunst, kultur og natur – og dertil god motion og selskab. Vartegnet for hver tur er en BUKET, der plukkes på forberedelsesturen. Primus motor i indsamlingen er som oftest Ingeborg Schønberg Jønsson. Hun har i Sdr. Hygum samlet ind til det, som Mette hos e-blomsten i Vejen har forvandlet til en høsttidsbuket. Her ses bl.a. Caprifolie/Alm. Gedeblad, Perikon, Mjødurt, Rejnfan, Skræppe, Bynke, Lugtløs Camille, et par imponerende Horse-Tidsler og Havre. Den er med tilladelse fra vores lokale guide Peter Fredslund plukket i hjørnet af en af hans søns marker. Foto: Teresa Nielsen
Alle interesserede er velkomne på bukettur nr. 28 søndag den 16. august kl. 13 på Hygum Hjemstavnsgård.
Annonce

HYGUM: Søndag den 16. august kl. 13 kan du kvit og frit kommer med sagkyndige folk ud i naturen på Bukettur nr. 28 med udgangspunkt fra Hygum Hjemstavnsgård.

- Her i Genforeningsåret har kredsen bag Buketturene - Naturfredningsforeningen, Havekredsen og Vejen Kunstmuseum - valgt at lægge flest mulig ture i det sønderjyske – altså i den del af Vejen Kommune, der ligger syd for Kongeåen, fortæller museumsleder Teresa Nielsen.

- Netop i Sdr. Hygum ses Genforeningen i tydeligt fysisk form midt i hovedgaden, der også er landevej 437 mellem Rødding og Ribe. Her står en anseelig mindesten på græsset foran den store kirke.

- Klar er melding fra folkeafstemningen i 1920: 96 % stemte dansk – den næsthøjeste tilslutning i det sønderjyske. Typografien på stenen afslører, at den ikke er hugget af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Men den er dog sat med en tidstypiske "opklodsning", hvor den store sten for neden er kilet i vinkel med mindre sten ved siderne.

Annonce

Hygum med ellert uden Sdr.

- Sdr. Hygum blev i mange år blot omtalt som Hygum, men der er adskillige jyske Hygum’er. Lejlighedsvis gik det galt, som da tømrerne i 1970 ikke dukkede op til rejsegilde på den nye præstegård, og i stedet holdt et sted i nærheden af Esbjerg og undrede sig! Det blev dråben... Lokalbefolkningen stemte, og 70% tilsluttede sig navnetilpasningen, så der på byskiltet siden har stået SØNDER HYGUM.

- I byen har der gennem mange år været et sted omkring 500 indbyggere, mens der er 450 husstande i sognet med i alt 1000 indbyggere, hvoraf 10% er udlændinge. Mange af dem kommer fra østlande som Polen, Rumænien og Ukraine. Over årene er de kommet til og er i dag ret uundværlige i de store landbrug og som medarbejdere på egnens virksomheder – lokalt har de tilmed eget fodboldhold, siger Teresa Nielsen.

Annonce

Kirkens folk

- Som folk på vej gennem Andst undrer sig over den statelige kirke med løgkuppel – og vi under den 26. bukettur kunne konstatere, at måske en kongesøn (Caspar Markdanner) havde en finger med i spillet – ser det ud til at mægtige kirkefolk som en biskop i Ribe nok har været med til at sætte deres præg på, at den beskedne, men velplacerede by fik en kirke af et format, der kan ses som pejlemærke i landskabet.

- Ironisk kan det så synes, at byen i dag ikke længere har en bofast præst, mens den rummer tre forhenværende præstegårde. På travetur ad den gamle hovedgade, der ligger syd for parallelt med landevejen, passerer vi den nyeste præstegård fra 1970, den ældste og meget statelige fra 1636-38 og den, der kom til i 1910’erne. Som byens imponerende forsamlingshus fra 1907 bærer den præg af tysk byggeskik.

- Tilslutningen til den lokale kirke svandt i den tyske tid, da langt de fleste lokale sluttede sig til frimenigheden i Rødding. At vælge frimenigheden til var dengang både et spørgsmål om religiøst ståsted og samtidig i allerhøjeste grad en politisk handling. Her kunne man, som med de rød-hvide beplantninger melde sin danskhed. Valget minder på sin vis om det, der skete i Polen under kommunismen, hvor en del af befolkningen viste stille protest som kirkegængere.

- Selv om der ikke længere er bofast præst i Sdr. Hygum sker der til gengæld så meget andet, som trækker masser af folk til egnen. Turen starter ved den velbesøgte Hygum Hjemstavnsgård, hvor Bukettursdeltagere bedes køre ind ved hovedindgangen og parkere på græsplænerne som anvises. Medbragt kaffe kan stilles fælles til vi vender tilbage og drikker vores kaffe her, hvor vi kommer til at høre stedets historie og får forevist nogle af de særlige dele af Hjemstavnsgården.

Annonce

Nichetilbud

- Vores første stedkendte lokale guide på denne 28. Bukettur er Peter Fredslund. Først på ruten passerer vi Sdr. Hygum Rideklubs store stævnefaciliteter. Her er jævnligt stævner med særligt fokus på Dansk Varmblodsheste. Arealerne deles mindst en gang om året med Sdr. Hygum Powerpull, der trækker tusindvis af gæster, når dressur- og springbanerne omdannes til P-pladser omkring trækbanen, hvor de mægtige traktorer dyster med både danske og udenlandske deltagere.

- Nichetilbud viser sig at være karakteristiske for det levende liv man mærker i byen. Det gælder også hos Jens Jørgen Lemming, der har specialiseret sig i renovering af gamle sportsvogne, og oppe i hovedgangen har MCsyd netop udvidet forretningen – et eldorado for motorcykelfolket. Her sælges over 800 motorcykler om året.

- Rideklubbens vartegn er hugget af den lokale Jens Ravn, der i en alder af 90 kastede sig ud i arbejdet med at hugge i sten. På vej passeres gården, hvor han boede til sin død som 98-årig. Til det sidste var han i gang. I de største af stengærdets sten er hugget en ørn, et edderkoppespind, en tyr og en vikingeagtig sammenslynget slangeform.

Annonce

Skolerne

- Sdr. Hygum er en ældgammel plet på kortet. Kirken er fra slutningen af 1100-tallet og den ældste skole er fra midten af 1700-tallet, en af landets Rytterskoler. De blev oprettet på befaling af Frederik IV. Lærerne her i byen var ”Løbedegne”, der blev sendt ud fra Ribe. I 1861 fik byen en ny skole, der i 1911 blev afløst af en stor tysk skole. Efter sigende er den opført, så den ville kunne omdannes til lazaret, om det skulle vise sig nødvendigt – en forudanelse om, at Første Verdenskrig nærmede sig.

Annonce

Kirkekunst

Den statelige kirke havde en stor gammel altertavle, der i dag findes i kirken i nabosognet Hjerting. Man kan læse, at den blev solgt i 1842, men efter sigende var der dengang en uheldig kortglad præst, der mistede altertavlen til sin kollega. Efter sigende spillede han også himlen over døbefonten og andet udstyr bort… Eller måske skiftede tidens smag. I stedet fik man i 1842 en dengang topmoderne nygotisk altertavle med maleri af J.L. Lund (1777-1867). Imponerende er også det mægtige korbuekrusifiks.

- Apropos vor tids pandemi er der på kirkegården tankevækkende at møde en usædvanlig mindesten for pesten, der hærgede egnen i 1659, da 504 medborgere døde så pludseligt og uoverskueligt, at de endte i massegrave, fortæller Teresa Nielsen.

- På kirkegården er der i denne omgang ingen gravsten udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Til gengæld er der en meget smuk mindesten udført i granit af billedhuggeren Sigrid Lütken (1915-2008). Hendes skulpturer kunne ses i Vejen Kunstmuseums julekalenderudstilling år 2000.

- Hun har til et gravsted efter bestilling leveret et imponerende efterårsmotiv: To kvinder i færd med at høste æbler. Opgaven fik hun på bestilling til gravstedet over en mand, der havde ønsket, at opgaven skulle gå til en ung talentfuld billedhugger på vej frem. Det var hun, der i 1936-1941 gik på Kunstakademiet i København hos professor Einar Utzon-Frank.

Annonce

Hjemstavnsgården

Fra kirken fortsætter turen ind på hjemstavnsgården, hvor vi nyder vores medbragte kaffe/te. Her giver Peter Fredslund stafetten videre til stedets primus motor Svend Dixen, der fortæller hjemstavnsgårdens historie og viser om til udvalgte dele af det levnede museum for de seneste 100 års dansk landbrugshistorie – turen er gratis for Bukettursdeltagerne.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

Det holdt ualmindelig hårdt: Til sidst fik Team Esbjerg dog slæbt sejren hjem

Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce