Annonce
Tarm

Høstgudstjeneste i festligt pyntet kirke

Flot blomsterranke på efeubund fører op på prædikestolen. Foran alteret er pyntet med høje græsser, græskar og lille halmknippe. Privatfoto
Annonce

Ådum: Til høstgudstjenesten i Ådum søndag aften den 27. september var kirken smukt pyntet. Asters og andre sensommer blomster udsmykkede sammen med små halmballer, æbler, græskar, prydgræsser i flere højder både kirkerum og våbenhus. Der var en pryd at se på og mindede om naturens gavmildhed.

Der var nok også mere at se på end ellers, idet kirketjener Helle Bom i ugen inden havde to praktikanter med i arbejdet. Til udsmykning i vinduerne havde pigerne lavet hver deres krans, som de selv fik med hjem efter gudstjenesten.

På kirkegården havde pigerne i ugens løb arbejdet på gravstederne, været med til at plante hæk og gået til hånde med andre opgaver.

De to piger var Maria Hedevang og Astrid Bom fra 9. kl. på Tarm skole. Begge er bekendt med faget gennem deres mødre henholdsvis ved Tarm kirkegård og Ådum kirke.

Poul Christian Tulinius fra Varde vikarierer som præst. I sin prædiken over søndagens tekst om Jesu opvækkelse af Lazarus fra de døde, sagde Tulinius: Nogen tænkte, at Jesus var kommet for sent, men Jesus ville netop vise, at Guds kærlighed er stærkere end døden. Den samme kærlighed skal rejse os fra vore grave. Livet kan være svært, men ikke håbløst. Høsten er en kulmination på livet omkring os, som vi ikke selv har skabt, og det daglige brød, vi heller ikke har skabt, men må tage imod med taknemmelighed.

Ved offergangen blev der samlet 2.950 kr. ind. I år sendes gaven til hjælp for unge handicappede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce