Annonce
Esbjerg

H&M rømmer lejemål midt i Esbjerg: Udlejer forventer snarlig nyhed

H&M skal inden den 1. oktober være ude af Midt-I, men der kan meget vel være en eller flere nye lejere på vej. Ejerne oplyser således, at man er i konkret dialog med flere, som er interesseret i at rykke ind dele af H&M-lejemålet. Arkivfoto: Ken Mathiesen
Mens H&M i disse dage fraflytter sit store lejemål i indkøbscentret Midt-I, siger en repræsentant for centrets ejere, at der er konkret dialog med en eller flere, som snart ventes at overtage en del af H&M-lejemålet.
Annonce

Esbjerg: Den i forvejen hårdt prøvede gågade i Esbjergs centrum mister i disse dage en såkaldt ankerlejer. Lige nu er den svenske tøjmastodont H&M nemlig i færd med at rømme sin butik i to etager i indkøbscentret Midt-I på hjørnet af Kongensgade og Torvet.

I stedet satser H&M i Esbjerg på sine forretninger i henholdsvis Esbjerg Storcenter og det nærliggende Broen Shopping, og tilbage i Midt-I efterlader H&M omtrent omkring en tredjedel af det godt og vel 6.000 kvadratmeter store indkøbscenter stående tomt.

Men der kan meget vel være en eller flere nye lejere på vej til erstatning for H&M, oplyser en repræsentant for centrets ejere.

Annonce

Nye lejere

Midt-I er i dag ejet af selskabet K/S Midt, som igen er ejet af en håndfuld nordsjællandske investorer. En af dem, Michael Asker Larsen, siger, at han med Midt-I’s meget centrale placering i Esbjergs midtby er overbevist om, at man nok skal få udfyldt hullet efter H&M.

Faktisk siger han, at man taler konkret med flere potentielle lejere.

- Vi er i dialog med flere som er interesserede i at overtage dele af lejemålet, og vi forventer, at have en eller flere på plads inden for den nærmeste fremtid, konstaterer Michael Asker Larsen uden at ville løfte sløret yderligere.

Annonce

Citychef fortrøstningsfuld

Hos Esbjerg City, sammenslutningen af butikker i midtbyen, siger chef Brigitta Christensen, at hun tror og håber på en hurtig løsning.

- Det ærgrer os naturligvis, at H&M flytter fra Midt-I, for det er uden tvivl en butik, der har stor tiltrækningskraft. Derudover har kæden en kæmpe kundegruppe og en lang historie i Kongensgade, siger Brigitta Christensen og fortsætter:

- Men jeg er også overbevist om, at der nok skal komme noget godt som erstatning på den placering.

Midt-I’s ejere

Indkøbscentret Midt-I er ejet af et kommanditselskab K/S Midt-I Kongensgade 27-29, Esbjerg, som har c/o-adresse hos Per Christensen, Esbjerg.

Ejerne er en flok udenbys investorer i form af MK Schrøder Holding i Klampenborg, Pro Management i Frederikssund, Søren Milner fra Charlottenlund, Peter Køhler Ryaa i Allerød, Henrik Strandgaard, Erik Bach Larsen i Nivå og Lars Wismann i Farum.

H&M var blandt de kædebutikker som i sin tid, da Broen Shopping skulle bygges, meddelte, at man så muligheder i to butikker i midtbyen – både i Midt-I og i Broen Shopping. Det samme gjorde også andre kædebutikker, herunder Sportmaster, som oplyste, at man satsede på to butikker i midtbyen, men sidenhen er den lukket i Kongensgade.

Hertil siger citychefen, at tiderne har ændret sig, og at hun dybest set godt forstår H&M - at kæden har måttet vælge mellem Midt-I og Broen Shopping, når de to butikker er lokaliseret med få hundrede meter i mellem sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fra sexchikane til alderschikane

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce