Annonce
Læserbrev

H.P. Hanssen monumentet sønnen hører hjemme i Genforeningsparken

Læserbrev: Det er en fornem gestus af kommunen at indrette en genforeningspark i området foran Folkehjem i anledning af 100-årsjubilæet for Genforeningen i 2020. Med kommunale midler – suppleret med støtte fra A.P. Møllers fond på 5,6 mio. og med 1 mio. fra Bitten og Mads Clausens Fond – er det blevet muligt at skabe en unik historisk plads i Aabenraa, nemlig en GENFORENINGSPARK.

Fortællingen om Genforeningens historie får her en helt ny platform, hvor denne begivenhed kan fornemmes og formidles. Fra den nye park kan man kigge op på den balkon, hvor H.P. Hanssen holdt sin berømte tale for 3000 mennesker den 17. november 1918, og hvor han proklamerede, at sønderjyderne ville få mulighed for at stemme sig hjem til Danmark.

Det burde være indlysende for enhver, at det netop er på dette sted, at H.P. Hanssen Monumentet hører hjemme! Tæt på de 3000 fodspor, som Weile Arkitekterne vil lade indgå i parkens indretning og med en placering, der ligger på en sigtelinje til balkonen. Vi er overbeviste om, at de dygtige arkitekter med lethed kan finde en god og naturlig placering til det markante kunstværk af Axel Poulsen i Genforeningsparken.

Vores anbefaling er derfor, at byrådet ændrer den beslutning, som kultur- og fritidsudvalget har truffet. Dette er helt i tråd med forslaget fra Historisk Samfund og Byhistorisk Forening.

Vi glæder os til at se Genforeningsparken færdig, hvor både en vandkunst af Erik Warming og et flot monument af Axel Poulsen for H.P. Hanssen flyttes hen til den nye Genforeningsparken, hvori 100-året for genforeningen markeres til næste år!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce