Annonce
Erhverv

H.P. Therkelsen efter rekordår: 20 nye medarbejdere og nabogrund købt op

Selv om Mogens Therkelsen stadig er aktiv i virksomheden, så er det sønnen Peter Therkelsen, der ejer 90 procent af aktierne i H.P. Therkelsen A/S, mens de resterende ti procent ejes af to ledende medarbejdere gennem mange år. Arkivfoto: Timo Battefeld
Transport- og logistikvirksomheden H.P. Therkelsen har for første gang i sin over 100-årige historie rundet en omsætning på 400 millioner kroner, og der er ansat 20 nye medarbejdere i løbet af det seneste år.

Regnskab: Bortvisning af tre medarbejdere, der blev straksdømt for dokumentfalsk. En igangværende politiefterforskning af, hvorvidt der er sket andre overtrædelser af cabotagereglerne og anvendelse af falske fragtbreve. Farvel til brancheorganisationen ITD.

Transport- og logistikvirksomhed H.P. Therkelsen A/S i Padborg har den seneste tid trukket overskrifter af den kedeligere slags.

Det har dog ikke fjernet fokus fra det væsentligste - at drive forretning med speciale i håndtering af frost- og kølevarer.

Og det har det familieejede firma, der med Peter Therkelsen nu har fjerde generation i spidsen, gjort godt.

I det netop offentliggjorte regnskab runder omsætningen for første gang i virksomhedens over 100-årige historie 400 millioner kroner. 407 millioner kroner for at være præcis, og på bundlinjen står et overskud på 11,1 millioner kroner - det bedste resultatet siden 2014/15.

Annonce

Regnskabet i tal

  • H.P. Therkelsens regnskabsår løber fra 1. juli til 30. juni (tallene i parentes er fra 2017/18)
  • Nettoomsætning: 406,9 millioner kroner (360,5).
  • Årets resultat: 11,1 (9,5).
  • Egenkapital: 60,4 (53,9).
  • Overskudsgrad (EBIT-margin): 2,9 (3,6).
  • I en note til regnskabet er den igangværende efterforskning af, om cabotagereglerne er overtrådt nævnt. Her er vurderingen, at en eventuel bøde "ikke vil påvirke selskabets fortsatte indtjeningsevne og drift i væsentligt omfang".

Konkurrenter er væk

- Vi har haft held til at vinde en del nye kunder og udvide aftalerne med de eksisterende. Der har været nogle af vores konkurrenter, der har trukket sig ud af markedet, og det har jo givet nye muligheder for os, der er tilbage. Den primære grund til vores øgede omsætning er dog, at vi har set en generel vækst hos vores eksisterende kunder, forklarer Peter Therkelsen, der i kølvandet på de flere opgaver også har været ude og ansætte en snes nye medarbejdere, så der nu er over 250 i koncernen:

- Det er lidt over det hele, vi har ansat, men det er primært funktionærsiden, der står for væksten lige nu.

Stadig vanskeligt marked

Selv om det er fine tal, og forventningerne til det igangværende regnskabsår er meget lig årets resultat, så understreger ejeren, at det bestemt ikke er noget, der kommer af sig selv.

- Selv om det er det bedste resultat i fire år, så er vores procentvise overskud mindre denne gang. Det er stadig et vanskeligt marked. Derfor vil vi også i år bruge en del penge på digitalisering, så vi kan få nogle smartere arbejdsgange og på den måde frigive nogle ressourcer til mere værdiskabende ting i forhold til vores kunder, lyder strategien.

Hidtil har H.P. Therkelsen kunnet have hele forretningen samlet på Eksportvej 1, men nu kan der ikke klemmes så meget som en ekstra palle ind her. Derfor har Peter Therkelsen været nødt til at kigge uden for matriklen efter udvidelselsmuligheder.

Dem har han fundet lidt længere nede ad vejen. 1. januar overtager H.P. Therkelsen nummer 8 og de 8000 kvadratmeter her med 1800 kvadratmeter lagerbygning. Sælger er kollegaen Rebsdorf Spedition.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ballademager på spil i Vorbasse

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce