Annonce
Aabenraa

HA-supportere flytter ind: Tak for opbakningen

HA-supporterne Devils Choice MC Danmark er glade for den opbakning, de har oplevet fra naboerne og på Facebook efter det kom frem, at man er ved at etablere sig i Holbølmark. Foto: Claus Thorsted

Holbøl: Hverken Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen (V), eller Socialdemokratiets gruppeformand i byrådet, Karsten Meyer Olesen, har lagt skjul på, at de gerne ser Devils Choice MC South Area flytte fra Holbøl mellem Aabenraa og Kruså - hellere i dag end i morgen.

Anderledes har det forholdt sig med borgernes reaktioner. Ingen naboer har offentligt ytret deres bekymring eller frygt, og i de mange opslag på Facebook - som dog ikke nødvendigvis er lokale - i forbindelse med artiklerne har den gennemgående reaktion været: Lad dem nu bare være i fred og velkommen til.

- Vi er meget glade for den opbakning, vi har fået fra naboerne og dem, der har givet deres tilkendegivelse. Vi kan forsikre folk i Sønderjylland om, at de absolut ikke får problemer med os. Vi er stille, rolige og fredelige mennesker, siger Martin, der optræder som talsmand for Devils Choice MC Danmark med Michael Juul Eriksens - advokat for klubben - mellemkomst.

- Det syn håber vi meget, at lokalbefolkningen holder fast i. Også set i forhold til, hvad borgmesteren siger. Vi har ingen intention om at være til gene. Vi vil bare være i fred, slår talsmanden fast.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce