Annonce
Haderslev

Haderslev bymidte afspærret - for første gang med cementklodser

Poul Martin Hansen og Henrik Nygaard Jensen har været job siden klokken fire i morges for at afspærre Haderslevs bymidte. Om lidt afløses de af politiet. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Medarbejdere fra Haderslev Kommunes driftsafdeling kom på job længe før de fleste andre fik øjne og spærrede byen af. Sikkerheden har højeste prioritet, når byen senere i dag får fint besøg.

HADERLEV: Sikkerheden er massiv, når Haderslev om få timer tager i mod dronningen, statsministeren, andre ministre og biskopper fra ind- og udland, samt mange andre indbudte gæster. Henrik Nygaard Jensen og Poul Martin Hansen fra Haderslev Kommunes driftsafdeling mødte på arbejde klokken fire i morges for at sætte afspærringer op i hele den indre by.

Kort før klokken ni var afspærringerne på plads:

- Nu venter vi bare på, at politiet afløser os, og så skal vi hjem og hvile lidt og så tilbage senere i dag, når det hele er slut, så vi kan samle afspærringerne igen, forklarede Henrik Nygaard Jensen.

Kollegaen Poul Martin Hansen har prøvet det med massive afspærringer før:

- Sidst det var, da dronningen var her. Men denne gang har vi også brugt betonklodser, og det er første gang.

Betonklodserne blev sat ud klokken fem i morges, og skal forhindre vildfarne biler ellers lastbiler i af forcere en afspærring og dermed komme for tæt på begivenhederne.

Alle der bor og arbejder indenfor det afspærrede område har også været nødt til at parkere uden for, da der er hermetisk lukket af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce