Annonce
Haderslev

Haderslev én kommune: Der er altså meget langt endnu

Haderslev Kommune ligner den flyvende ko fra oven. Men er kommunen nu hel? Privattofo
Annonce

Haderslev Byråd siger, at man nu (endelig) vil være én kommune. Det tillader jeg mig at tvivle stærkt på, for der er meget lang vej igen. Det kan man blandt andet overbevise sig selv om ved at gå ind på Haderslev Kommunes hjemmeside ”Kommunen på kort” - https://www.haderslev.dk/om-kommunen/kommunenpaa-kort/

Kortet viser med al tydelighed, hvornår man kommer fra det oplyste Haderslev dybt ind i det mørke Sønderjylland – hvor man knapt kan læse bynavnene.

Haderslev Kommune har en udstrækning på ca. 57 km. i luftlinje, og vil man køre fra et yderpunkt (mellem Obbekær og Skallebæk (nej, ikke den ved Haderslev) – vest for Fole) til det andet yderpunkt (på Aarø), så langt som vejene går, er der ca. 62 km. Jeg tror, at hvis man i Fole, Enderupskov eller Arnum spurgte folk om, hvor ”Gravene” er, ville svaret nok i nogle tilfælde være noget med ”på kirkegården”.

For mange siger byen Haderslev absolut intet. I den ende af kommunen er man meget mere orienteret mod Ribe, og det vil være et hårdt salgsarbejde for kommunen og koste investeringer, at overbevise folk dér om, at Haderslev Kommune også vil gøre noget for dem. Der er trods alt kun 15 km. fra Enderupskov til Ribe, 43 km. derfra til Haderslev.


Haderslev by er både areal- og befolkningsmæssigt et mindretal i kommunen. Vi er en landkommune, det har de blot ikke opdaget helt derinde i Haderslev – det er vist ikke fint nok.

Christian Budde


I den modsatte ende af kommunen: Hvis man er ældre eller handicappet kan man ikke engang komme over til Aarø med Flextrafik, de kører kun til brofaste øer – og til Fanø. Det er fra min side kun et gæt, men jeg tror: Fanø betaler for at der køres derover, Haderslev vil ikke betale for at opretholde denne service for et yderområde. Ca. 40 % af befolkningen bor i Haderslev by, ca. 60 % bor i mindre by- og i landområder. Haderslev by er både areal- og befolkningsmæssigt et mindretal i kommunen. Vi er en landkommune, det har de blot ikke opdaget helt derinde i Haderslev – det er vist ikke fint nok.

Hvornår har Haderslev Byråd også tænkt på at omdøbe sig selv til Haderslev Kommunalbestyrelse? Det ville, ikke blot ude i kommunen, men også for de ansatte på rådhuset, være et vigtigt signal om, at kommunen ikke blot er Haderslev by og allernærmeste omegn.
Hvornår har man tænkt sig at vedligeholde de grønne områder i andre byområder lige så godt, som man vedligeholder dem i Haderslev? Vedligeholdelsen af f.eks. de grønne friarealer, som kommunen ”overtog” efter Vojens kommune viser, for mig, indstillingen til udkantsområderne – græsset er næsten altid tæt ved ½ m. langt de steder, hvor kommunen skal holde det. Man må i hvert fald ikke være græspollenallergiker, hvis man skal bo i udkantsområderne i Haderslev Kommune.

Lokalplan 20, § 9, stk. 2: ”Friarealerne etableres af kommunen og vedligeholdes efter overenskomst mellem kommunen og grundejerne.” En ”overenskomst”, der p.t. ensidigt dikteres af rådhusets forvaltning. Det er ikke, hvad jeg forstår ved en overenskomst!

Men de penge der fulgte med fra grundejerne til vedligeholdelsen af områderne (f.eks. over 500.000 kr. / år for Billundområdet i Vojens) tog man imod med kyshånd. Koster den vedligeholdelse af de grønne friområder dér, som kommunen (ikke) foretager, virkelig så meget? Hvis man skulle finde på at bruge disse penge til andet end det, de er beregnet til, måtte det vist betragtes som overtrædelse af nogle paragraffer i Straffelovens kapitel 28 (formueforbrydelser). Men det lader til, at Haderslev Byråd har jo ikke noget imod at bruge penge på at bryde aftaler og føre retssager – også mod kommunens egne borgere – i stedet for at bruge vore skattepenge til gavn for borgerne! Haderslev var engang en betydende by, ikke blot i Sønderjylland og i hertugdømmerne, men i hele Danmark. Det var bl.a. her, reformationen i Danmark havde sin rod. Haderslevs betydning i dag - ??? Kør en tur ud i ”Industri Nord” (hedder det vistnok), lidt rundt omkring H.C. Ørsteds Vej og nyd synet af den ”driftige” industri dér! 
Kommunalbestyrelsen – der kalder sig byråd – i Haderslev har i mange år bevist inkompetence og perspektivløshed gennem den negative udvikling, som kommunen har gennemgået, og man er derved blevet en af de fattige kommuner i Danmark, der blot venter på bloktilskuddet (kontanthjælpen for kommuner) for at kunne overleve / eventuelt lave et eller andet ”flot” for turisterne i Haderslev by, så man ikke kigger ind bag kulisserne. Vi herude i udkantshaderslev ryster efterhånden blot opgivende blot opgivende på hovedet eller trækker på skuldrene. Det nytter jo nok ikke noget alligevel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

EM I HÅNDBOLD For abonnenter

Det nye omdrejningspunkt: Vejen ind i varmen har været lang, træls og bumlet

Annonce