Annonce
Haderslev

Gammel kending bliver midlertidig kommunaldirektør

Foto: Haderslev Kommune
Kommunaldirektør Willy Feddersen har fået nyt job, og fra 1. december varetages hans job af en midlertidig kommunaldirektør, indtil en ny er fundet.
Annonce

HADERSLEV: Rune Larsson er fungerende kommunaldirektør, indtil afløseren for Willy Feddersen er fundet. Willy Feddersen skal være kommunaldirektør i Middelfart.

Det er økonomiudvalget, der har besluttet at konstituere Rune Larsson, der er direktør for Erhvervs- og Borgerservice, i stillingen som kommunaldirektør. Han vil derfor være fungerende kommunal topchef fra 1. december.

Efter planen skal en ny kommunaldirektør være ansat 1. marts 2020. Kommunalbestyrelsen har fået professionel konsulenthjælp til at finde en egnet kandidat til jobbet, og der er nedsat et ansættelsesudvalg. Rune Larsson er selv medlem af ansættelsesudvalget og vil derfor ikke være blandt ansøgerne til stillingen.

Rune Larsson har været direktør i Haderslev Kommune siden 2009. Inden da var han chef for det daværende Udviklingscenter Haderslev. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og bosat i Haderslev.

Willy Feddersen skal være ny kommunaldirektør i Middelfart Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce