Annonce
Haderslev

Haderslev kan få et vikingecenter

Midgaard Vikingecenter vil formidle kultur og håndværk, blandt andet garvning som her på vikingemarkedet i Ribe. Med forhåndstilkendegivelsen kan folkene bag vikingecenteret nu gå i gang med at søge fondsmidler. Arkivfoto: Søren Gylling

Politikerne i to udvalg er enige om at give en positiv forhåndstilkendegivelse på, at der kan kan etableres et vikingecenter på et stykke kommunalt jord. En gravplads er de dog mere skeptiske overfor.

Haderslev: Midgaard Vikingecenter er kommet et lille bitte skridt videre. Politikerne i byrådets udvalg for plan og miljø er lige som politikerne i udvalget for kultur og fritid positive over for planerne og klar til at give et forhåndstilsagn til projektet, som de betegner som et "kulturhistorisk interessant og spændende projekt.".

- Det er en rigtig god idé, som er spændende og kan være et aktiv for turismen, siger Søren Rishøj Jakobsen, der er socialdemokratisk medlem af udvalget for plan og miljø. Udvalgets næstformand, Ole Bang Jensen (V), der var mødeleder, er ligeledes positiv.

- Det kan blive spændende, siger han.

Annonce

Fondssøgning

Med en forhåndstilkendegivelse i hånden kan Midgaard Vikingecenter lettere søge midler fra fonde.Der skal i første gang inden for to år skaffes mere end en million kroner.

Der vil blive sendt ansøgninger til LAG, Haderslev Eventpulje, Nordea Fonden og A.P. Møller fonden.

læring på stedet

Planen er at etablere et undervisnings- og kulturcenter fra vikingetiden med grubehuse, rekonstrueret efter fund i Sønderjylland, køkkenhaver, arbejdede værksteder som en smedje, et garveri, et skomager- og læderværksted og systue. Alle lokaliteter skal bruges til historisk formidling og undervisning for alle aldersgrupper. Hele spektret - også det religiøse - inden for vikingetiden skal ifølge Midgaard Vikingecenter præsenteret. Når centeret ad åre er udbygget er det meningen, at skoler kan komme og bo på stedet og leve som vikinger i nogle dage.

Stedet skal etableres på et 12-15 hektar stort område i Haderslev og også fungere som et aktiveringsprojekt. Oprindeligt var det tanken, at centeret skulle ligge ved Knavvej syd for Haderslev. Men har skal kommunens nye genbrugsplads opføres. I stedet er der tanker om at etablere centeret ved Dyringkær.

Begravelser

Midgaard Vikingecenter har længe barslet med planerne, som også meget gerne må indeholde en begravelsesplads, som skal være kommunalt ejet, men drevet af Midgaard Vikingecenter.

Den idé er politikerne dog her og nu lidt mere betænkelige ved:

- Vi ved jo ikke, hvad der sker, siger Ole Bang Jensen, der forklarer, at forvaltningen derfor skal i dialog med folkene bag vikingecenteret om den plan.

- Man må først slette en gravplads efter 50 år, og det vil sige, at man stopper udviklingen for et område på grund af måske én plads, hvis vikingecenteret måske skulle gå hen og lukke. Så det skal vi have aftalt nærmere, tilføjer Søren Rishøj Jakobsen.

Med en forhåndstilkendegivelse fra kommunen til projektet kan Midgaard Vikingecenter gå i gang med at skaffe startkapitalen til projektet. Ifølge oplægget til kommunen kræver det cirka 1 million kronen, som folkene bag vikingecenteret forventer at kunne skaffe indenfor to år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Blikkenslager er blevet kistemager

Danmark

Lyt med: Louises mand døde af kræft som 37-årig - Jeg fører vores livsværk videre i hans ånd

Annonce