Annonce
forside

Haderslev KFUM skal op imod topholdet

HADERSLEV: Der venter Team Haderslev KFUM's håndboldmænd i 3. division noget af en opgave, når rækkens tophold, Svendborg, lørdag eftermiddag kommer på besøg i Haderslev Idrætscenter.

Fynboerne fører rækken sikkert med 22 point, mens KFUM er at finde helt nede på en ottendeplads med 12 point.

Svendborg vandt da også det første opgør så sikkert som 32-24.

- Svendborg er et godt og stabilt hold med en stor bredde, så der er ingen tvivl om, at det bliver en svær kamp for os, siger KFUM's træner, Thomas Brix.

- Hvis den skal løses, skal vi spille op til vores allerbedste og også lægge et lag på i forhold til den seneste kamp mod Søndersø, som vi vandt med 35-31, tilføjer Thomas Brix.

KFUM må stadig undvære skadede Christian Andersen og karantæneramte Thomas Kjems.

Til gengæld er Kim T. Larsen tilbage, ligesom der er blevet plads til stregspilleren Magnus Rasmussen og U18-målmanden Malte Kronborg.

Team Haderslev KFUM - Svendborg

Håndbold, 3. division, mænd

Lørdag kl. 14.10, Haderslev idrætscenter

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];