Annonce
Haderslev

Haderslev Kommune støtter nyt forsamlingshus i Strandelhjørn

Haderslev Kommune støtter borgerforening med 100.000 kroner til køb af lokal missionshus - huset skal genopstå som ramme om fællesskabet.

Strandelhjørn: Strandelhjørn og Omegns Borgerforening kan snart købe missionshuset i Strandelhjørn.

Landdistriktsudvalget i Haderslev Kommune støtter etableringen af et nyt forsamlingshus i Strandelhjørn med 100.000 kroner for på den måde at understøtte de mange aktiviteter i området og sikre nye rammer for fællesskabet.

Borgerforeningen havde søgt Landdistriktsudvalget om støtte til at etablere et nyt forsamlingshus, der kan være centrum for borgerdrevne aktiviteter for alle generationer i lokalområdet.

Muligheden er opstået, fordi missionshuset i Strandelhjørn har været til salg.

Annonce

Giver god mening

- I landdistriktsudvalget er vi utrolig glade for det store engagement, vi oplever blandt de mange aktive borgere i hele kommunen. Strandelhjørn er et godt eksempel på den virkelyst og også det ansvar, man lokalt tager på sig for at sikre et godt liv i landdistrikterne. En ny ramme for fællesskabet i kraft af det gamle missionshus giver i den grad mening at støtte. I vores landdistriktspolitik står der blandt andet, at vi vil arbejde for, at der er fysiske rammer til rådighed for fællesskabet i et lokalområde, siger formand for udvalget, Bent Kloster.

- Med en bevilling på 100.000 kroner sikrer vi ikke bare en direkte udmøntning af vores politik. Vi understøtter også rammerne for, at borgerne på tværs af generationer får et mødested til aktiviteter, der er arrangeret af borgerne og er målrettet borgerne. I udvalget glæder vi os til at følge det spændende projekt i Strandelhjørn og den værdi, det utvivlsomt vil skabe for lokalområdet, siger udvalgets næstformand, Bo Morthorst Rasmussen.

Nu forestår det endelige køb af missionshuset og en renovering og energioptimering af faciliteterne, inden de nye rammer i Strandelhjørn kan åbne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce